Herning-Ikast Håndbold i kvindernes bedste håndboldrække har modtaget en opsigelse fra træner Kristian Kristensen.
Det skriver TV2 Sport, som erfarer opsigelsen fra flere kilder.
Baggrunden for opsigelsen er ifølge TV2, at klubledelsen skulle have holdt møde med træneren for København Håndbold, Claus Mogensen, om at overtage trænerjobbet i den jyske klub fra næste sæson.
Angiveligt skulle ledelsen i Herning-Ikast i første omgang have afvist at have holdt møde omkring et trænerskifte, da Kristian Kristensen spurgte til det.
Efterfølgende skulle ledelsen så have erkendt at have afholdt mødet.
På grund af et opsigelsesvarsel i kontrakten stopper Kristian Kristensen formentlig først til sommer.
Hverken Kristian Kristensen eller direktør i Herning-Ikast Håndbold, Jakob Mølgaard, ønsker at kommentere oplysningerne, oplyser TV2 Sport.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.