Der er mange måder at servere en burger på. De fleste af os foretrækker den gode gammeldags med hakket oksekød, diverse saucer og lidt salat imellem den overskårede burgerbolle. Denne opskrift har eksempelvis McDonald's solgt nogle milliarder af igennem tiden.
Men i Kina havde McDonald's op til jul en noget anderledes burger, som de tilbød deres trofaste kunder: En såkaldt Spam-burger med Oreo-toppings.
Spam er komprimeret svinekød (som også kendes herhjemme som Jaka-Bov) og ovenpå det er der så de hvinende søde Oreo-kager i små stykker, som kaldes toppings. Naturligvis er det hele krydret op med burgerkædens berømte majonæse.
Smagseksplosion
Ifølge kommunikationschef for kæden i Kina, Abbie Xie, så er kineserne vilde med det saftige svinekød, og de er også ret glade for Oreos. Derfor kombinerede de denne - i mange øres - skrækkelige burger, som kunne købes den 21. december for kun 12 kroner, og da der var udsolgt inden middag, overvejer kæden at sætte dem fast på menuen fremover.
McDonald's' kunder har haft mange forskellige oplevelser med Spam/Oreo-burgeren. Nogle roser den for dens "overraskende salt og søde smagseksplosion i munden...", mens andre er mere negative og beskriver den som "smagen af køresyge..."
Til gengæld skulle det jo være en af de nemmeste burgere fra McDonald's at kopiere herhjemme, da både Jaka-Bov og Oreo-kager kan fås i næsten alle supermarkeder.
Og det er jo en god nyhed, hvis du er ked af at have været gået glip af årets kulinariske mundfuld...
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.