Vejret er bestemt ikke til udendørs fester denne våde lørdag, så forhåbentlig har Dak Wichangoen andre planer. For festes skal der – den altid smilende ”Masterchef”-dommer er nemlig blevet gift.
Det afslører hendes gamle partner i ”Vild med dans”, Thomas Evers Poulsen, i et opslag på instagram. De to dannede par i 2017-udgaven af danseprogrammet.
– Kæmpe stort tillykke med brylluppet Dak & Anders. Vi glæder os så meget til at fejre jer resten af dagen, lyder det til et billede, hvor han står sammen med bruden – der naturligvis er klædt i hvidt. Og med sit karakteristiske smil på læberne.
Sidste år annoncerede 37-årige Dak Wichangoen, at kæresten Anders havde været på knæ. Og hun havde sagt ja. Frieriet skete på parrets femårs-dag 29. december 2022.
Dak Wichangoen er født i Thailand, men kom til Danmark som syvårig. Hun blev kendt som køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København. I dag er hun en af de fast dommere i TV-programmet ”Masterchef”.