Playboy-kongen Hugh Hefner har rundet et skarpt hjørne.
Den californiske levemand, som er kendt for konstant at være omringet af letpåklædte skønheder, fyldte lørdag 90 år.
Og selvom Hugh Hefner nok aldrig bliver træt af lange stænger og bare balder, har alderen - trods alt - betydning for hans prioriteringer.
Det fortæller Mascha Vang, som flere gange har besøgt Hugh Hefner, til Se og Hør.
Ifølge den danske model og blogger har Hefner skruet markant ned for de festlige eskapader. Til gengæld vil han gerne sidde og spille spil med vennerne og sine børn, siger hun til Se og Hør.
Mascha Vang har besøgt Hugh Hefner omkring 10 gange og beskriver over for Se og Hør, hvordan en typisk weekend med Hefner har været:
- Jeg har tit besøgt ham om søndagen. Så er det ren hygge med at bade, sole sig og spise god mad. Og om aftenen ser vi ofte en film i Hughs hjemmebiograf sammen med nogle af de andre piger, siger hun og fortsætter:
- Nogle gange har jeg været der til fest om lørdagen og så tilbage søndag for at slappe af.

Hugh Hefner fotograferet i 2005 med Holly Madison, Bridget Marquardt og Kendra Wilkinson. Alle tre har været playboy-kongens kæreste. Foto: Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.