Tirsdag stod den på kindkys i Københavns Lufthavn, da dronning Margrethe og prinsgemalen og kronprinsparret tog i mod det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, som er på statsbesøg i Danmark indtil onsdag aften.
Tirsdagens program var tæt pakket inden aftenens gallamiddag på Christiansborg Slot, hvor både dronning Margrethe og kong Willem-Alexander holdt tale.
Formålet med det hollandske statsbesøg er, at Danmark og Holland skal blive bedre til at udveksle idéer og erfaringer inden for områderne grøn vækst og innovation.
Derfor drager det hollandske regentpar onsdag til Samsø, der er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. De får selskab af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
De kongelige skal under deres besøg på Samsø besøge en efterskole, der har fokus på grøn udvikling med solceller og selvforsyning, ligesom de også skal besøge et fjernvarmeværk, der benytter halmfyr og Energi Akademiet, hvor der skal diskuteres bæredygtighed og klimaforandringer.
Statsbesøget slutter onsdag aften i Den Sorte Diamant, hvor det danske regentpar afholder middag for det hollandske kongepar inden de atter flyver hjem.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.