Marilyn Manson er anklaget for brud på kontrakt, men afgørelsen er blevet udskudt. Rockmusikerens advokater har fået to uger ekstra til at undersøge Mansons financielle baggrund.
Manson har været anklaget siden 2007, fordi hans tidligere samarbejdspartner, Stephen Bier, beskyldte sangeren for at skulle have benyttet deres fælles optjente penge til at købe personlige goder og gaver.
Manson fortæller, at de brød samarbejdet allerede i 1996, men Bier holder fast i, at han først forlod bandet i 2007 og derfor har krav på en større del af indtjeningen, oplyser femalefirst.co.uk.
Derfor er eksperter nu nødt til at grave dybere i sagen for at finde dokumentation for, at Marilyn Manson har brugt penge, der også tilhører Bier.