Den 44-årige Maria Hirse er kommet så galt af sted under en af sin rideture, at hun måske skal tilbringe julen på hospitalet.
Hun skriver på sin Facebook-side, at hun i sidste uge faldt af sin hest, og nu har blødninger i hjernen:
- Jeg har været så uheldig at pådrage mig blødninger i hjernen efter et fald fra min hest i onsdags - så lige pt. er jeg ikke helt nem at få fat i, men da der er fremgang fra dag til dag med mig, så håber jeg på, at jeg vil kunne holde jul hjemme og ikke på sygehuset. Knus Maria
Et ønske om god bedring
Den tidligere bogstav-vender på Lykkehjulet håber altså på, hun kommer hjem til jul.
Det samme gør de folk, der har kommenteret på hendes Facebook-side.
De skriver blandt andet:
- Rigtig god bedring, håber du kommer hjem og holder jul..
- Rigtig god bedring til dig, håber du er hjemme igen til juleaften. Rigtig glædelig jul og et godt nytår ønskes til dig og din familie.
- Rigtig god bedring og glædelig jul, krydser fingre for at du kan holde jul hjemme.
Over 300 mennesker har kommenteret på Maria Hirses opdateringer, og som man kan se, er Maria altså ikke den eneste, der håber på, hun kan holde jul hjemme.