Ingen danskere har i løbet af weekenden formået at ramme alle tal i hverken Euro Jackpot eller Lotto. Det betyder dog ikke, at Danske Spil ikke uddeler millioner i denne omgang.
Hver lørdag spilles der - udover det svingende antal millioner, som alle syv rigtige giver - om to gange 1 million kroner, som findes tilfældigt blandt alle, som har spillet med.
Danske spil kalder det ”millionærgarantien”. I denne weekend blev den ene vinder fundet på den anden side af jorden, hvor han eller hun spiller med via et såkaldt ”Plus-abonnement”.
Den anden vinder, har været en tur i Føtex, hvor han eller hun har købt sin vinderkupon. Det drejer sig om Føtex i Hjørring i Nordjylland.
I en pressemeddelelse beretter Danske Spil, at de endnu ikke har talt med vedkommende, der kan forsøde tilværelsen med en million kroner.
Fredag aften vandt en enkelt dansker lige over to millioner danske kroner i Eurojackpot. Det er en person, der bor i Helsingør og som havde købt rækker for 160 kroner. Kuponen, som blev købt online, kan nu veksles til 2.005.775. kroner.
Den højeste gevinst der nogensinde er vundet i lørdags Lotto er på 38.564.007 kr. Den blev vundet i 2008 af en heldig kartoffel fra København.
Den højeste Eurojackpot gevinst er på svimlende 315. 009.958 kr, som blev vundet i 2015 af en kvinde fra Helsingør.