Selvom ideen om en indslusningsløn, der skal få flere flygtninge i arbejde, officielt er lagt i graven, lever den tilsyneladende i bedste velgående blandt mange danskere.
En repræsentativ meningsmåling fortaget af Wilke for Avisen.dk viser således, at mere end hver tredje dansker bakker om om den politisk nu skrinlagte ide.
I denne uge begyndte trepartsforhandlingerne, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter skal forsøge at lave fælles aftaler, der blandt andet skal hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.
Tidligere var en indslusningsløn, lavere end de mindstelønninger, der er fastlagt i overenskomsterne, et varmt emne på Christiansborg, hvor Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og regeringspartiet Venstre talte for.
Hverken lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationerne var dog tilhængere. Derfor droppede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) officielt ideen midt i januar, og den er ikke en del af kommissoriet for forhandlingerne.
Men mange danskerne er stadig positive. I meningsmålingen foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk i perioden 15.-24. januar svarer 36 procent, at indslusningsløn er en god ide. Kun lidt flere – 42 procent – afviser det.
Målingen er foretaget, efter finansministeren erklærede, at indslusningsløn ikke længere var "et spor, han ville forfølge."
Spørger man Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen, beviser meningsmålingen, at danskerne ønsker handling på området.
Han mener, at der er tale om en historisk stor udfordring med at integrere flygtninge, og at det kræver nye løsninger. Det handler for eksempel om 'indslusningsvilkår' på arbejdsmarkedet, skriver han i et svar til Avisen.dk.
"Jeg tror, at befolkningen generelt er parat til at tænke nyt, og det må give anledning til, at alle parter tør tage ansvar. Vi løser ikke udfordringen ved at fortsætte med nuværende sprogundervisning, løntilskud og praktikforløb," pointerer han.
"Veldrejet politisk kommunikation"
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet ser en anden forklaring på meningsmålingens resultater. Han mener, at Venstre-regeringen har haft held til at gøre flygtninge til det altoverskyggende emne på mediernes dagsorden.
Og det sætter sig naturligvis fast i danskernes bevidsthed, siger han.
- Folk er blevet bombarderet med historier om flygtningestrømmen i medierne. Det er som om, at det er det største danske samfundsproblem i øjeblikket.
- Det her er veldrejet politisk kommunikation. Både fra regeringen og forskellige interesseorganisationer, lyder det fra forskeren.
LO: Lad det ligge
Lønmodtagernes hovedorganisation LO ser ingen grund til at tage indslusningsløn op igen.
"Uanset om ja-procenten er 10, 20 eller 30, har vi – ligesom arbejdsgiverne – hele tiden været imod indslusningsløn, og da det begreb nu er taget af bordet af regeringen, er der ingen grund til at diskutere det mere," skriver formand Lizette Risgaard til Avisen.dk.
Hun mener desuden, at spørgsmålet i Wilke-undersøgelsen er formuleret misvisende, fordi i den der henvises til, at ’flere parter’ har foreslået indslusningsløn. Det kan misforstås som arbejdsmarkedets parter.
Sidste år blev debatten om indslusningsløn sparket i gang af generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, som anbefalede det i en kronik i Børsen. Foreningen Nydansker og den liberale tænketank Cepos er også blandt fortalerne.
Indslusningsløn blev også foreslået af den daværende VK-regering i 2011, men de kunne heller ikke på det tidspunkt finde opbakning.
Målingen blev foretaget af analyseinstituttet Wilke i perioden 15.01 - 24.01 blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere.
De blev spurgt:
I forsøget på at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked har flere parter foreslået en såkaldt "indslusningsløn". Indslusningsløn er lavere end den typiske mindsteløn i Danmark, der har været forslag fremme om 70 kroner i timen, og det skal gøre det lettere for flygtningene at komme ind på danske arbejdsmarked. Synes du, at indslusningsløn er en god idé?
- Ja: 36,4 procent
- Nej: 41,9 procent
- Ved ikke: 21,8 procent
UDVID 