Mand stukket ned 2. juledag: Tilstand ukendt

Politiet er til stede på Glumsøvej i Brønshøj, efter at en mand er blevet stukket med en kniv tirsdag morgen.
En mand er tidligt tirsdag morgen blevet stukket med en kniv i Brønshøj, oplyser politiet.
En mand er tidligt tirsdag morgen blevet stukket med en kniv i Brønshøj, oplyser politiet. Foto: Colourbox/arkiv/Free

En mand er tidligt tirsdag morgen blevet stukket med en kniv på Glumsøvej i Brønshøj.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.

- Vi fik en anmeldelse klokken 04.32 om et knivstikkeri. Der er en mand, der er blevet stukket med en kniv. Hans tilstand er pt. ukendt, siger vagtchefen og tilføjer, at manden er blevet fragtet på hospitalet.

Politiet arbejder fortsat på stedet tidligt tirsdag morgen og har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Det er derfor uvist, hvad der ligger til grund for knivstikkeriet, ligesom der heller ikke er nogen yderligere oplysninger om hverken offeret eller gerningsmanden.

- Det er stadig alt for tidligt. Vi arbejder stadig herude og kan ikke sige mere lige nu, siger efterforskningslederen ved Københavns Politi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.