Fyns Politi leder efter en cirka 20-årig mand, der lørdag aften truede en ansat i supermarkedskæden Kiwi i Odense til at udlevere et mindre kontantbeløb, hvorefter han forlader stedet i bil.
- Han truer med en rød skruetrækker og får udleveret et mindre kontantbeløb. Han løber ud af forretningen og er formentlig kørt fra stedet i en bil, der holder og venter på ham, eller også er han selv kørt, fortæller vagtchef Kim Munksgaard, Fyns Politi.
Fyns Politi får besked om røveriet i Kiwi på Roersvej 33 i Odense klokken 21.33.
Manden beskrives som cirka 20 år, almindelig af bygning. Han er iført en blå hættetrøje, hvid maske eller tørklæde for ansigtet, og han bar grå bukser med sort skrift.
Politiet har søgt efter manden med hundepatruljer, men indtil videre har det ikke ført noget med sig.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.