Gadefesten Distortion i Esbjerg udviklede sig natten til søndag til en travl affære for de lokale betjente.
Søndag morgen anholdt politiet således en 30-årig mand, der umotiveret slog en betjent ned med et sammenrullet bælte. Det skriver TV SYD.
Betjenten kom gående, da manden slog ud efter betjenten og ramte ham i ansigtet med bæltespændet.
Betjenten måtte en tur på skadestuen, og Syd- og Sønderjyllands Politi kan endnu ikke sige, hvor alvorlig skaden er.
Gerningsmanden blev anholdt for grov vold af særlig farlig karakter, fortæller vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Der deltog omkring 3.000 mennesker i nattens gadefest.