Det fleste ved vel, at slik er usundt. Men det kan faktisk ende med at slå dig ihjel – som det skete for en 54-årig mand fra Massachusetts i USA.
Manden spiste hver dag halvanden pose lakrids, og det endte med at slå ham ihjel. Det fastslår en artikel i det videnskabelige tidsskrift, the New England Journal of Medicine, skrevet af mandens læger.
Manden, som ikke nævnes ved navn, havde ingen symptomer, da han pludselig fik et hjerteanfald midt i en fastfoodrestaurant, og hans liv stod ikke til at redde.
Og nu mener lægerne altså at kunne fastslå, at det var mandens hang til lakrids i store mængder, der endte med at tage livet af ham.
Årsagen skal findes i glycyrrhizic-syre. Den findes naturligt i lakridsplanten, men kan være farlig at indtage i større mængder – mere end 50 mg om dagen. Det kan blandt andet give forhøjet blodtryk og føre til nyresvigt.
Afdøde havde ændret slikvaner nogle uger før sin død – fra choklader med frugtsmag til sort lakrids. Med fatale konsekvenser.
Fødesvarestyrelsen i Danmark skriver:
”Aromastoffet glycyrrhizinsyre er udvundet af lakridsplanten Glycurrhiza glabra. Stoffet findes derfor naturligt i lakrids, men må også anvendes i bestemte fødevarer i bestemte mængder.
Glycyrrhizinsyre kan give anledning til for højt blodtryk og væskeansamlinger. En daglig indtagelse af 50 g lakrids med højt indhold af lakridsekstrakt kan give disse symptomer. Hvis du har for højt blodtryk, bør du derfor holde igen med lakrids”.