Den danske landsholdsanfører Daniel Agger fortsætter sin karriere i Liverpool og skal ikke til Barcelona eller nogen anden klub.
Det slår Liverpools manager Brendan Rodgers fast, efter at den danske stopper i de seneste uger på ny er blevet kædet sammen med et skifte til den catalanske storklub.
- Det her handler om loyalitet. Da jeg kom til klubben, var Daniel en af de første spillere, jeg snakkede med, siger Brendan Rodgers ifølge TV 2 på et pressemøde forud for Liverpools træningskamp mod norske Vålerenga onsdag aften.
- Ved den lejlighed lovede han mig, at så længe jeg ønsker at have ham i Liverpool, vil han blive her. Han har aldrig vaklet i den sag, siger Brendan Rodgers.
Agger selv er i øvrigt ikke med i Norge. Han er blevet hjemme i Liverpool sammen med andre profiler, blandt andre Luis Suarez, for at pleje mindre knubs meddeler klubben.
Liverpool indleder Premier League-sæsonen den 17. august med en hjemmekamp mod Stoke.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.