Man tror det er løgn, men BUM! - endnu en gang snorksov chauffør

Krimi
Se flere billeder under teksten. På alle billeder fremgår det tydeligt, at kassevognen under ingen omstændigheder ville kunne køre under broen. (Foto: Øxenholt Foto)

Gang på gang kører biler ind i bro under vej på Djursland.

Trods tydelig skiltning forsøger førerne af større køretøjer af uransaglige årsager gang på gang at slippe under en vejbro på Djursland.

Senest skete det torsdag morgen, hvor en kassevogn, som er klart for høj til broens højde på 2,3 meter, alligevel med et brag kilede sig fast.

Denne gang var det paradoksalt nok en chauffør fra skadeservicefirmaet Trinava Skadeservice, som ikke kun overså at broen er åbenlys for lav til køretøjet, men også overså den tydelige skiltning.

Trinava Skadeservices direktør, Søren Holbøll, siger til Ekstra Bladet at han ikke er bekendt med årsagen til uheldet, men at chaufføren ikke kom til skade ved uheldet:

- Jeg er blevet gjort opmærksom på, at en af vores varebiler er kørt ind i en bro. Jeg ved, at der ikke er sket personskade, kun materiel skade, men mere ved jeg ikke om det, siger Søren Holbøll til Ekstra Bladet.

Politiets vagtchef Per Bennekov har dog en forklaring, og siger til avisen, at chaufføren "simpelthen overset skiltningen".

Broen går under trafikmotorvejen på Ryomvej ved Ugelbølle, og alene i 2019 måtte mindst fire køretøjer trækkes fri af den hårdtprøvede bro.

På billederne er det tydeligt, at kassevognen under ingen omstændigheder ville kunne køre under broen. (Foto: Øxenholt Foto)

På billederne er det tydeligt, at kassevognen under ingen omstændigheder ville kunne køre under broen. (Foto: Øxenholt Foto)

På billederne er det tydeligt, at kassevognen under ingen omstændigheder ville kunne køre under broen. (Foto: Øxenholt Foto)