De to kandidater, der er tilbage i den afgørende runde af Frankrigs præsidentvalg, mødes onsdag i en tv-duel.
Duellen er imødeset med spænding..
Konfrontationen mellem centrumpolitikeren Emmanuel Macron og højrefløjens Marine Le Pen ventes at blive et hårdt og ophedet opgør.
Det finder sted kun fire dage før den anden og sidste valgrunde ved et valg, der opfattes som det vigtigste i Frankrig i flere årtier.
Meningsmålinger viser stadig, at den 39-årige Macron står til at vinde med omkring 20 procentpoints.
Men der hersker stor usikkerhed om, hvor mange der vil gå til stemmeurnerne, ligesom der er uklarhed om venstrefløjens vælgere, som hverken kan lide Macron eller Le Pen.
I byen Vaux-en-Plein ved Lyon blev næsten 42 procent af vælgerne hjemme ved første valgrunde.
- Folk her har mistet deres illusioner omkring politik. Le Pen har derfor fået en stærk position, siger en vælger i byen, universitetslæreren Abdahim Elbaz, som hverken støtter Macron eller Le Pen og derfor ikke vil stemme.
Hvis mange bliver hjemme vil det gavne le pen og valgdeltagelsen har afgørende betydning for det politiske landskab omkring den næste præsident.
De to kandidater er på mange områder diametrale modsætninger.
Macron støtter globalisering, mere udvikling af EU og en liberal økonomisk politik, hvor der skal gennemføres nødvendige nedskæringer i det franske velfærdssystem.
Le Pen er imod EU og imod globalisering og står for en "nationalistisk" linje, hvor Frankrigs interesser skal sættes i første række. Hun vil ikke som Macron skære ned.
Frankrig er EU's største velfærdsstat, og det har givet landet store problemer med økonomien og med et meget omfattende bureaukrati. De statslige udgifter udgør i dag 57 procent af bruttonationalproduktet.
Macron har et erklæret mål om bringe dem ned på 52 procent.
Lønomkostningerne er gået op, og konkurrenceevnen er svækket, og mange venter ingen forandringer i et land, hvor tidligere reformplaner er kommet til kort over for velfærdsstatskulturen og fagforeningerne.
I dag giver vrede over tiltagende regional ulighed og tiltagende klasseforskelle næring til en udbredt modstand mod både de store etablerede partier og også til en vis grad mod Macron og Le Pen, som ellers selv står i spidsen for protestbevægelser.
Sidste år emigrerede 12.000 millionærer fra Frankrig på grund af topskatten i landet. Macron siger, at ødelæggende høje skatter truer med at forvandlet Frankrig til "et Cuba uden solen."
/ritzau/AFP