Illums Bolighus undskylder nu over for den populære musiker Brian Siva, der i weekenden fortalte, hvordan han tilsyneladende helt uden grund var blevet smidt ud af Illums Bolighus.
Brian Siva, der også er kendt som “Lord Siva” og som i øvrigt skal giftes med Thomas Helmigs papdatter Ulrikke Toft Simonsen, skrev lørdag i sit opslag, at han sammen med en ven blev forfulgt af en security-vagt i bolighuset - og “ud af det blå” blev bedt om at forlade stedet.
Da Brian Siva 14 dage senere besøgte Illums Bolighus igen, blev han på ny konfronteret af securityvagten, hvorefter han gik til tasterne og skriv et opslag på Facebook om sine oplevelser.
Nu skriver Illums Bolighus, at de beklager hændelsen.
- På baggrund af lørdagens opslag fra Brian Siva på de sociale medier vedrørende Brians oplevelse i Illums Bolighus, vil Illums Bolighus officielt beklage hændelsesforløbet. Vi tager henvendelsen meget seriøst, hvorfor Brian Siva lørdag eftermiddag modtog en personlig skriftlig undskyldning, lyder det på Illums Bolighus’ Facebookside.
- Vi har yderligere offentliggjort samme undskyldning på hans opslag. Vi har taget lørdagens hændelse til efterretning og vil selvfølgelig tage de nødvendige foranstaltninger således, at lignende episoder ikke gentager sig i fremtiden. Alle kunder har altid været velkomne i Illums Bolighus, og alle kunder er fortsat velkomne i Illums Bolighus, hedder det videre.
Herunder kan du se lørdagens Facebook-opslag fra Brian Siva: