Lolland får en ny storby

Lolland får en ny by på kortet i udkanten af Rødbyhavn. (Foto: Google Street View)

Lollands fjerdestørste by skyder op i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt.

Om få måneder dukker en ny og stor by op på Lolland i udkanten af Rødbyhavn, skriver epn.dk.

3.000 tunnelarbejdere vil nemlig strømme til øen, idet de skal være med til at bygge Femern Bælt. Derfor bygges der en stor camp, hvor arbejderne skal bo, sove, spise og samle kræfter til at komme på arbejde igen.

"Udover værelser med eget bad og internet er det et krav for Femern-forbindelse, at der kommer en døgnåben kantine med rigtig god mad, der kan passe til smagsløg fra alle egne af verden", siger teknisk direktør i Femern Bælt Steen Lykke og fortsætter:

"Vores medarbejdere kommer til at arbejde på skiftehold, så derfor er det vigtigt, at der er god, frisk mad parat uanset hvornår på døgnet, de kommer hjem."

Kilder: epn.dk og DR