Kølig melding til lokofører: Glæd jer over danske forhold

Selvstændig konsulent med arbejde både i den private og offentlige sektor.

Mangeårig interesse for arbejdsmarkedsspørgsmål.

Arbejdet med og undervist i ledelse siden 2006.

Se Ledelse.one som er en blog under opstart.

UDEN AT VÆRE tæt på forløbet virker de seneste begivenheder ikke overraskende. Vi har at gøre med en arbejdsmarkedskonflikt, hvis lige er set tidligere. Den handler om, at man som arbejdstager kan se frem til fremover at skulle arbejde på mindre gunstige vilkår; og det er jo altid en besk pille at sluge. Men det sker dog reguleret af overenskomster og hovedaftale … vi lever i et velordnet samfund.

Tidligere har vi set konflikten i SAS, Postvæsenet og hos folkeskolelærerne, men vi har også ældre sager, for eksempel kreditforeningsmedarbejderne der omkring 1980 måtte acceptere helt nye og ringere arbejdsvilkår. De skulle fremover øge arbejdstiden til 37 timer pr uge. Og længere tilbage typografkonflikten i slutningen af 70’erne uden sammenligning i øvrigt. Deres meget høje lønninger blev torpederet af ny teknologi.

SAGT LIGE UD er der i overenskomstforhandlinger altid en balance mellem parterne, som baserer sig på markedets udbud og efterspørgsel, og som vil sætte sig igennem før eller siden. Den offentlige transport er klemt og har været det i et stykke tid. Det er hvad DSB’s ledelse forsøger at tilpasse sig.

Konflikten set udefra

DSB er ikke, hvad det har været. Tidligere var det en etat men siden 1999 et statsligt A/S. Det betyder ændrede præmisser. DSB skal spare, de er under pres - politisk og trafikalt.

Derfor gætter jeg på, at ledelsen har set sig om efter et nyt forhandlingsgrundlag, og valget er faldet på Dansk Industris overenskomst, som ledelsen har vurderet, gav muligheder for at forhandle på et nyt - og økonomisk mere fordelagtigt - grundlag.
Sagt med andre ord er det lykkedes lokoførerne gennem årene at få forhandlet sig frem til gunstige vilkår målt med nutidens alen. Det er der ikke noget galt i. Aftalen har jo været tiltrådt af begge parter. Men nu skal der justeres.

Det er vigtigt i en konflikt at se på, hvilke interesser der er på spil. Det gælder ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet. Og arbejdstagernes indflydelse på eget arbejde. Vagtplaner er også en af flere betydningsfulde indflydelsesområder. Dertil kommer som nævnt løn med videre.

LOKOFØRERNE ØNSKER selvfølgelig at få de bedst mulige vilkår for deres arbejde, specielt fordi de arbejder på skæve tidspunkter, og, som jeg har opfattet det, med hele Danmark som arbejdsområde. Det indebærer overtidsbetaling, ulempetillæg, udetillæg med mere og afspadsering. Så spørgsmålet er, ’hvad det ska koste’? Det kan man ikke regne sig frem til. Det skal man skal forhandle om.

Dertil kommer, hvor mange tillidsrepræsentanter, der skal være. Som gammel tillidsmand ved jeg, at -arbejdet betyder timer til arbejdet - og særlig beskyttelse i jobbet. Det gør det dyrere og sværere for ledelsen at lede og fordele arbejdet.
Brugerne, passagererne som hver dag skal med toget, har en selvfølgelig interesse i ’tog til tiden’. At rokke ved den sikkerhed er et tveægget sværd, fordi den tager passagererne som gidsler, og de er jo samtidig vælgere; en gruppe som i forvejen ikke er blevet forvænt de sidste år. Det indebærer et dilemma mellem solidaritet med de strejkende og egen komfort. Det er jo ikke ’sjovt’ at stå og fryse på perronen.

Samfundet har jo også en åbenlys interesse i en velfungerende infrastruktur, og i at der er normale arbejdsforhold på DSBs område.

SKAL JEG SAMLE OP, må det blive med en kølig melding til lokomotivførerne. Udviklingen kan ikke vendes. De må forhandle på de overenskomstmæssige vilkår, der gælder i Danmark, og skal glæde sig over, at de ikke er ansat i et flyselskab, hvor overenskomsterne kan hentes i hele Europa. Se på Ryanair. Der slås de ansatte helt anderledes hårdt for vilkår, som de danske lokoførere slet ikke ville kunne affinde sig med.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.