Du kan godt ligeså godt forberede dig på at se Løkkes som afsender på statsministerens nytårstale et par gange endnu. Blå blok vil nemlig herske helt frem til sommeren 2019.
Det mener Lars Løkke Rasmussen i hvert.
I et nyt interview med DR fortæller han, hvordan de seneste måneders isnende politiske klima og valgrygter lagde en dæmper på Folketinget.
Men med den nye Trekløverregering ved roret vil vælgerne se et langt mere aktivt demokrati i arbejde. Han ’ser med glæde på’, hvordan både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har talt positivt om flere dele af regeringsgrundlaget:
- Det, synes jeg, lover rigtig godt. Der har jo været en stilstand, fordi der har været en valgtrussel. Ingen ville vise deres kort, ingen vil bevæge sig ud på isen, for tænk nu, hvis man skulle møde vælgerne et splitsekund efter. Nu kommer valget først i sommeren 2019, og så kan vi lige så godt tage arbejdstøjet på, siger Lars Løkke Rasmussen i interviewet.
Han kalder Trekløverregeringen for mere ambitiøs end den forrige smalle V-regerings projekt.
DR forholder dog statsministeren, at han kan få svært ved at gennemføre reformer med 53 mandater i regeringen og udsigt til enlig reformstøtte fra De Radikale.
- Jeg synes, det virker realistisk at få nogle af dem igennem. Vi kommer selvfølgelig ikke helt igennem med vores politik. Sådan er det. Vi er en mindretalsregering. Men jeg tror, at den her regering står stærkere, end den lille V-regering gjorde.
- For situationen var den, at når vi lagde noget frem, så stod der nogle på den ene side og sagde, at skattelettelser skulle være større, og nogle sagde på den anden side, at de skulle være mindre. Nu skal der kun råbes ud af teltet den ene vej, siger Lars Løkke Rasmussen.