David Trads er journalist og forfatter.
Med mindre du tilhører de ti-tyve procent rigeste her i landet, bør du ryste i bukserne, når Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen lover ’historiske skattelettelser’ – for der er al mulig grund til at tro, at deres ’lettelser’ bliver til dine ’prøvelser’.
For det første vil hver eneste af de multimange-milliarder, som den kongeblå regering agter at give i skattelettelser, selvfølgelig blive fundet ved nedskæringer på kernevelfærden – færre ansatte i det offentlige, ringere ydelser til udsatte, dårligere forhold for børn, syge og ældre.
For det andet vil de ’skattelettelser’, som Venstre, Liberal Alliance og De Konservative drømmer om, givet fortsætte med at skævvride vores samfund – de fleste lettelser vil gå til dem, der i forvejen er ved muffen, mens de færrest vil gå til dem med lav indkomst.
Ser vi på de forløbne 15 år – fra 2002 og frem til i 2017, hvor de borgerlige har haft magten i godt 11 år, mens centrum-venstre har haft den i knap fire år – så er uligheden kun vokset. Såkaldte ’skattereformer’ har kun ført en vej – mere til de rige, mindre til resten:
I de 15 år er der i alt givet skattelettelser for 52 milliarder kroner, viser en ny analyse fra AE-Rådet – og hele 29 milliarder af dem er gået til de 20 procent rigeste, ja, faktisk er hovedparten, nemlig 19 milliarder gået til de 10 procent rigeste!
Det bliver faktisk endnu værre, når man dykker ned i tallene:
Den rigeste ene procent – de såkaldt superrige – har fået en årlig skattelettelse på 81.000 kroner!
De fattigste ti procent – lav indkomst eller overførsel – har fået en årlig skattelettelse på under 1.000 kroner!
Det er især afskaffelsen af mellemskatten, lettelser af topskatten og lavere beskatning af kapitalindkomster, som skaber den stadig større ulighed – og ser man på det officielle tal for ulighed, den såkaldte gini-koefficient, er den steget fra 25,3 til 26,7 procent.
Man kan altså hoppe og danse og snakke-uden-om lige så lang tid, man vil, men:
Man kan ikke tale sig ud af, at uligheden er stigende i Danmark – og de skattelettelser, som især, men ikke kun, er sket under borgerlige regeringer, er hovedårsagen.
Og hvad så nu?
Skal vi regne med, at Løkke og Samuelsen, der lover os ’historiske skattelettelser’, faktisk mener det, når de siger, at de skal hjælpe i bunden?
Tillad mig at tvivle – for tag bare det første konkrete udspil op til efterårets forhandlinger om en skattereform:
Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøl, som er økonomiminister, ønsker at fjerne beskatningen på værdien af fri telefon. ’Et levn fra dengang, det var luksuriøst at have en arbejdsmobil,’ som det udtrykkes.
På overfladen lyder det måske fristende og rigtigt… men som altid skal man kigge efter det, der står med småt:
480.000 danskere betaler i år skat af værdien af fri telefon. En samlet skatteindtægt på 1,1 milliarder kroner.
Sjovt nok er 480.000 danskere tæt på det antal, der forventes at betale topskat i år, nemlig 435.000. Undersøgelser viser, at dem, der har fri telefon – selvindlysende – mest er dem, der tjener mest og betaler mest topskat. Der er et åbenlyst sammenfald af personer.
En fjernelse af skatten på fri telefon vil derfor – åbenlyst – reelt være en lettelse af topskatten i forklædning. Derfor:
Hold din tegnebog tæt på kroppen, når Løkke, Samuelsen & Co lover ’skattelettelser’ – med mindre du allerede tjener kassen. De er ude efter at øge uligheden. Give til de rige, tage fra de fattige.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.