Det skal kunne betale sig at arbejde, siger Venstre i valgkampen.
Men en tredjedel af de danskere, som ifølge Venstre taber penge eller får meget lidt ud af at arbejde, har slet ikke et fuldtidsjob.
Det viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet fra februar, som AE Rådet har fremsendt til Avisen.dk.
Af to svar til finansudvalget fremgår det, at når beskæftigelsesreformen er fuldt indfaset, vil der være 46.000 personer, der får mindre end 1.000 kroner ud af at arbejde eller direkte taber penge på det. Ud af dem vil de 13.300 være på deltid.
I 3F’s a-kasse mener forretningsfører Eva Obdrup, at de deltidsansatte er en overset gruppe i debatten om, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Mange af dem er nemlig på ufrivillig deltid, fordi sådan er jobbene indenfor en del brancher. Det gælder for eksempel gartnerier, rengøring, transport, hotel og restauration og mange job i det kommunale.
- I en række brancher bliver rigtig mange job udbudt på deltid. Det er 10, 15 eller 20 timer om ugen. Noget som meget få kan indstille et familieliv på at leve af. Men deltidsjob kan heldigvis udvikle sig til fuldtidsjob over tid, så der er god fornuft i at tage dem og få en fod indenfor eller opbygge noget erfaring, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F-A-kasse.
Deltidsjob æder retten til dagpenge
For at leve af det er deltidsjobberne nødt til at have supplerende dagpenge. Men i 2008 blev reglerne ændret, så man kun kan har ret til 30 ugers supplerende dagpenge på to år.
- Efter 30 uger kommer de i klemme og er tvunget ud i et valg, om de skal prøve at leve af de få timer, eller må sige det op og vente på at få et fuldtidsjob. Det er min oplevelse, at mange vælger at sige op, siger Eva Obdrup.
Uger med supplerende dagpenge æder også af ens to-årige ret til dagpenge. 3F mener, at der er brug for at ændre dagpengesystemet, så det underbygger et arbejdsmarked, hvor der rent faktisk er mange deltidsansættelser.
- Vi er nødt til at have et system, der understøtter folk i at tage de job, der er. Det vil de gerne, men de har ikke råd. Det håber jeg, at den kommende dagpengereform vil rette op på, siger Eva Obdrup.
Svært at gøre deltid til god forretning
Den holdning får opbakning fra Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han er enig i, at en kommende reform af dagpengesystemet skal gøre systemet fleksibelt, så man rent faktisk kan tage de job, der er, uden at risikere at miste sin dagpengeret.
Det er særligt de blå partier, der mener, at det bedre skal betale sig at arbejde, end at være på overførselsindkomst.
Men Lars Andersen mener, at det vil være meget vanskeligt at gøre det mere attraktivt for den tredjedel, der får meget lidt ud af at arbejde, fordi de kun har deltidsjob.
- Jeg kan godt se, at deltidsjobbene udgør en pæn del af tallet. Men jeg har svært ved at se et reelt sikkerhedsnet, hvis overførselsindkomsterne skal så langt ned, at man får penge ud af at arbejde, lige meget hvor få timer, man har, siger han.
Han mener, det er godt med deltidsjob, så lang tid, der ikke er andet. Men mener, at et opsving vil løse en del af problemet, fordi virksomhederne skal udbyde mere attraktive job for at tiltrække medarbejdere.
- Man kan håbe på, at opsvinget vil få virksomhederne op i omdrejninger, så der bliver udbudt flere fuldtidsstillinger.