Storbritannien vil gerne fortsat være en del af EU's indre marked for fri bevægelighed af varer, selv om briterne står over for at forlade unionen.
Men det kræver, at briterne også accepterer fri bevægelighed for mennesker, tjenesteydelser og kapital.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et møde i Folketingets Europaudvalg, hvor han beretter om de seneste dages EU-topmøde i Bruxelles.
- Der skal være en balance mellem rettigheder og forpligtelser, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Adgang til det indre marked forudsætter, at Storbritannien accepterer de fire friheder, som det indre marked er bygget op om.
Statsministeren understreger samtidig vigtigheden af, at der hurtigt laves en aftale med Storbritannien:
- Der er både betydelig usikkerhed for EU og i særlig grad for Storbritannien. Derfor er det også vigtigt, at det ikke kommer til at trække unødigt ud, siger Lars Løkke Rasmussen.
Flere af de fremmødte folketingsmedlemmer ønskede statsministerens svar på, hvad han har meddelt sine kolleger på topmødet.
- Jeg håber, at elementer af det, der var i den britiske aftale, kan komme på bordet igen, siger han med henvisning til, at blandt andet velfærdsydelser skal kunne optjenes af udenlandske EU-borgere.
Både Løkke og flere andre europæiske ledere lægger op til et slankere EU for at imødekomme den stigende EU-skepsis i medlemslandenes befolkninger. En målsætning, som De Radikales EU-ordfører, Zenia Stampe, er uenig i:
- Jeg har lidt en mistanke om, at alle er tilhængere af et slankere EU uden at være enige om slankekuren, siger hun på mødet og spørger statsministeren, om eksempelvis klima- eller energipolitikken skal pilles ud af EU-samarbejdet.
Løkkes svar lyder:
- For mig handler det ikke så meget om, hvad man skal samarbejde og ikke samarbejde om, men hvordan man samarbejder, og hvilket frirum det efterlader.
- Der er en grund til, at det indre marked er vokset frem med al den regulering, det indebærer.
Hos Dansk Folkeparti ærgrer partiformand Kristian Thulesen Dahl sig over EU's og Løkkes udmelding om de fire friheder.
- Det har jo i høj grad været den fri bevægelighed med østeuropæisk arbejdskraft, der har været til kritik, siger han til Ritzau.
- Man bliver simpelthen nødt til at give EU-landene mulighed for i højere grad at regulere, på hvilke vilkår folk kommer hertil fra andre lande. Ellers tror jeg ikke, at man giver befolkningen en oprigtig følelse af, at deres EU-skepsis er blevet hørt.
/ritzau/