Det skal være slut med, at danskere dør af kræftsygdomme, som svenskere og nordmænd bliver helbredt for og kan leve med i årevis.
Der skal være skannere og strålekanoner nok til at sikre, at et hastigt voksende antal kræftpatienter kan behandles hurtigt og effektivt. Og så skal den enkelte kræftpatient tildeles én læge, som bliver ansvarlig for, at lige nøjagtig deres forløb bliver optimalt.
Det skriver Berlingske onsdag.
Det bliver dyrt, men pengene vil være der i form af et rekordhøjt beløb på over to mia. kroner, som over de næste fire år vil blive afsat for at forbedre behandlingen og hjælpen til de flere hundredtusinde danske kræftpatienter.
Det vil være blandt de centrale budskaber, når sundhedsminister Sophie Løhde (V) onsdag fremlægger regeringens udspil til en ny kræfthandlingsplan - den fjerde i rækken siden årtusindeskiftet - som med en række nye initiativer lægger op til at løfte både behandlingskapaciteten og kvaliteten af den indsats, der ydes på kræftområdet.
"Vi har gennem de seneste 10-15 år taget meget store skridt fremad i behandlingen af kræft, men vi skal gøre det endnu bedre. Blandt andet fordi vi kan se, at danskerne har dårligere odds for at overleve visse kræftsygdomme end vores naboer i Norden," siger Sophie Løhde til Berlingske.
Konkret lægger regeringen op til at afsætte 1,5 mia. kr. i "nye" penge til at gennemføre kræftplanen. Dertil kommer de penge, som SR-regeringen bevilgede, så samlet lægges der op til at bruge 2,2 mia. kr. ekstra på kræftområdet frem til 2020.
Det sker i en tid, hvor sundhedsvæsenet på det regionale niveau bliver trimmet, og blandt andet Region Hovedstaden står over for en stor spareøvelse for at kunne holde sig inden for et budget, hvor der kun vil blive tilført marginalt flere midler.
Ifølge Sophie Løhde er der tale om et "historisk stort pengebeløb" til kræftbehandling. Til de tre tidligere kræfthandlingsplaner blev der således afsat mellem 800 mio. og 1,4 mia. kr. pr. plan.
En stor del af pengene skal gå til generelt at udbygge behandlingskapaciteten i takt med, at stadig flere får stillet en kræftdiagnose og lever med sygdommen.
I 2014 blev der konstateret godt 39.000 nye kræfttilfælde blandt voksne i Danmark, og tallet ventes at fortsætte med at stige. Samme år levede knap 290.000 danskere med en kræftsygdom - en stigning i forhold til 2007, hvor tallet var 210.000.