Som med alt andet er den bedste forebyggende medicin den sunde fornuft. Når en kvælende varme lægger sig over det ganske land, så skal man være forsigtig. Hedeslag – eller solstik – er en tilstand, hvor kroppen i løbet af relativ kort tid bliver overophedet. Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. Unormalt forhøjet legemstemperatur (hypertermi) kan ses i flere forskellige situationer, når vi snakker sol, varme og rejser til tropiske områder.

Klassisk hedeslag:

Det klassiske hedeslag også kaldet solstik (selv om tilstanden sagtens kan opstå uden direkte solpåvirkning). Huden er typisk blussende rød og knastør.

Læs også:

Søren Baastrup: MeToo, Millwall og megadårlig mad

Anstrengelsesudløst hedeslag:

Opstår især ved større fysiske anstrengelser for eksempel sportsaktiviteter.

Solskoldning:

Svedkirtlerne kan være beskadigede eller helt ødelagt.

Hvorfor får man hedeslag?

Når varmen ophobes i kroppen, fordi denne ikke kan skille sig af med overskudsvarmen på normal vis, og her skelner man mellem:

Feber, hvor kroppens regulation af temperaturen fungerer og indstilles på et højere niveau. Den syge vil typisk være blussende, og badet i sved.

Primær hypertermi (for eksempel hedeslag), hvor temperaturreguleringen svigter helt eller delvist. Den syge sveder ofte meget lidt eller slet ikke, og huden er blussende rød, varm og tør.

Læs også:

Sussi skal i retten

Risikoen er:

I omgivelser med høj ydertemperatur, høj luftfugtighed samt stærk sol (typisk i troperne).

Ved større fysisk anstrengelse (for eksempel sportsaktivitet), - især under de ovennævnte betingelser eller under en hedebølge som lige nu herhjemme.

Ved udbredt solforbrænding, særligt i varmt og fugtigt klima.

Væske-/saltmangel.

Ved overdreven alkoholindtagelse i varmen.

Det kan du gøre:

Sørge for rigelig indtagelse af saltholdig væske (mindst tre til fem liter i døgnet (ikke alkohol)).

Sørge for supplerende salttilførsel (for eksempel chips og/eller salttabletter).

Klæde sig i let, luftig og løstsiddende beklædning (lette bomuldsstoffer).

Læs også:

Joachim og Marie: Vi var ikke glade

Søge skygge, eller air-conditionerede omgivelser.

Hop i havet eller poolen.

Kritisk:

Legemstemperaturer omkring 41 grader C (målt i endetarmen).

Tiltagende utilpashed, mathed, svimmelhed, hovedpine og evt. ’fjernhed’.

Hvis huden er blussende rød og tør (det vil sige nedsat eller ophævet svedproduktion).

Nedsat/aftagende urinproduktion af tiltagende mørk-gullig farve (væske/saltmangel).

Læs også:

Million-kup på parkeringsplads

Dårlig kontaktbarhed, besvimelser, bevidsthedssløring, forvirring, bevidstløshed og krampe

Ved temperaturer over 41 grader C begynder situationen at blive alvorlig, - og ved temperaturer over 42 grader C vil der ofte opstå celleskader på hjerne, lever, nyrer, skeletmuskler, samt blødningsforstyrrelser.

Behandling:

Bring den syge i skygge og helst ind i kølige omgivelser (bedst er air-conditionerede rum med max. 15 grader C til 18 grader C).

Den syge bør klædes af og ligge nøgen - højst med et tyndt lagen over sig.

Stiger den syges temperatur til 39,5 grader C, - og huden fortsat er brændende hed og knastør (eller der blot er en ubetydelig sveddannelse) - bør der overbruses med køligt vand (15 grader C til 18 grader C). Man kan også lægge personen i et badekar med køligt vand, mens huden masseres for at øge blodcirkulationen. Endnu en mulighed er at lægge gennemvædede lagener eller håndklæder, der skiftes hyppigt, over den syge, helst kombineret med en elektrisk vifte eller lignende, som kan afkøle yderligere.

Læs også:

Sushi-restaurant konkurs

Der bør ikke anvendes koldere vand end 15 grader C - idet varmeafgiften, da vil hindres, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen.

Hvis det er muligt, bør den syge bringes til læge eller endnu bedre hospital, så hurtigt som muligt. Da en person med hedeslag ofte vil få behov for iltbehandling, drop (væske i en åre) og eventuelt medicin.

Hvem er særligt udsat for hedeslag?

• Ældre, - ofte svagelige eller svækkede mennesker i væskeunderskud.

• Overvægtige personer.

• Mennesker med hjerte-/kar- og lungelidelser.

• Mennesker, der får visse typer medicin for eksempel antikolinergica (som hæmmer svedproduktionen) og beta-blokkere (som hæmmer hudens gennemblødning).

• Spæd- og småbørn.

• Gravide (især ved væske-/saltunderskud).

• Alkoholpåvirkede personer.

• Ubetænksomme og fanatiske sportsudøvere.

Kilde: Netdoktor.dk

Læs også:

Dansk bilfirma er gået konkurs