Men temperaturens frem mod sommeren gik op, gjorde Linse Kesslers vægt det samme. Faktisk i en sådan grad, at pilen på vægten først standsede ved 92 kilo.
Men så lavede dronningen af reality om på et par enkle ting, og på kort tid havde hun smidt 19 af de overflødige kilo igen. Det skriver RealityPortalen.
Det var en kombination af rygestop, overgangsalder og meget – og forkert – mad, der havde sendt vægten i vejret. Og så var der det med kaffen. Den blev som regel suppleret med tre teskefulde sukker, og det løber jo op, når man som Linse drak ti kopper om dagen.
Så kuren var egentlig ganske simpel. Det meget sukker blev erstattet med Sukrin, og samtidig blev antallet af konsumerede kopper kaffe stor set halveret. Og oveni spiser Linse bu blot en portion, når aftensmaden er på bordet. Tidligere kunne hun sagtens lange til gryderne fire gange. Endelig var hun også meget fysisk aktiv på lageret i sin webshop, Cheapshit.dk, hvor arbejdsdagene snildt kunne snige sig op på 12 hektiske timer.
– På den måde røg der 19 kilo. Så jeg ligner nok bare mig selv igen. Måske har jeg lige taget et par kilo på igen her de sidste par uger, jeg tror, at jeg ligger på omkring 75 kilo nu, siger hun til RealityPortalen.