NU HAR JEG DEBATTERET I ET ÅR.
Og nogle af de svar jeg bliver mødt allermest med er: “Men du kan da bare….” og “Jeg kender nogen som var på kontanthjælp i 80’erne som….” - og nu er jeg simpelthen nødt til at gøre op med jeres uvidenhed én gang for alle.
Danmark er IKKE som Danmark var i 80’erne. Eller 90’erne, for den sags skyld. Mange har en idé om hvad velfærdsstaten kan og tilbyder, men jeres idéer og formodninger er simpelthen håbløst forældet og ude af trit med virkeligheden anno 2017.
Når jeg diskuterer kontanthjælpsloftet med folk der ikke selv er ramt, eller kender nogen på kontanthjælp, så kræver det allerførst at disse mennesker bliver trukket hen til virkeligheden anno 2017, og det er, ærlig talt, de færreste der er åbne for det. I sidder simpelthen fast i fortiden.
JEG TROR IKKE, I ER DUMME. Eller onde, for den sags skyld. Alle jer, der har meget skarpe holdninger til og meninger om “sådan nogen som mig”. Men I tager fejl.
I tager så meget fejl, for jeres meninger er forankret i fortidens virkelighed. Ikke i nutidens. Og derfor er det nemt at sidde, med sit eget på det tørre, og pege fingre og mene at “man da bare kan…”.
I er simpelthen nødt til at lytte, når os, der lever i Kontanthjælpsland fortæller jer, at I tager fejl. At man IKKE kan fise den af på kontanthjælp, som man kunne dengang ham du kendte var på kontanthjælp i 80’erne.
I dag bliver man aktiveret fra dag 1. De færreste går på kontanthjælp fordi det er nemt og sjovt. Kontanthjælp bliver betegnet som “passiv” forsørgelse og “gratis penge”, og det kan ikke være fjernere fra virkeligheden.
Man bliver kontanthjælpsmodtager, hvis man ikke kan finde et job. I øvrigt i et land med jobmangel, og hvor beskæftigelsesministeren bruger sin magt til at sparke til mennesker, der i forvejen ligger ned, i stedet for at skabe jobs til dem.
Eller man kommer på kontanthjælp når man er syg, fordi man efter sygedagpengereformerne (indført af såkaldt “røde” partier”) allerede mister dagpengeretten efter 22 uger. Toogtyve uger - og så er det kontanthjælp. Med dertilhørende social stigmatisering og markant indkomstnedgang.
JEG MISTEDE over 8000 kroner udbetalt i måneden, da jeg var for syg til at fortsætte mit studie, og røg på kontanthjælp. Jeg er ikke blevet raskere, tvært imod - jeg er kronisk syg, men jeg er stadig på kontanthjælp nu - 2 år efter. Og nej. Man er ikke rig på kontanthjælp.
Politikerne fodrer jer med fordrejede tal og halve sandheder. Lyt til os der er ramt. Se vores vidnesbyrd. Jeg har aldrig i mit liv, og tro mig jeg har prøvet en del, prøvet noget hårdere, end at være underkastet og fanget i kontanthjælpssystemet. Der er ikke noget andet jeg, og tusindvis af andre syge på kontanthjælp, hellere ville, end at være raske og arbejde og have et helt almindeligt liv. Ligesom dit.
Er man for syg til at blive aktiveret fra dag 1, - og det er 75 procent af alle kontanthjælpsmodtagere! - bliver man erklæret “aktivitetsparat” i stedet for “jobparat”, men bliver altså stadig holdt fast på kontanthjælp, i stedet for at blive tilkendt eksempelvis førtidspension.
Der er meget lidt retssikkerhed på bunden, og man kan ikke klare sig alene mod Jobcentrene, fordi der bliver fiflet med fortolkninger af lovgivningen, og det er meget uigennemskueligt, hvad der foregår på den anden side af skrivebordet. Der er efterhånden en meget tydelig dagsorden, der ikke - som man skulle tro - handler om at hjælpe den enkelte med at finde ro i det liv man har tilbage som syg, og med at komme på den rette ydelse - men derimod handler om at spare penge og tvangsaktivere og lønpresse de stillinger, som i virkeligheden burde være slået op som helt almindelige stillinger.
HVIS IKKE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE i aktivering blev tvunget til at tage “nyttejobs”, ville der formentlig ikke være jobmangel i dag. Tænk hvor mange fuldtidsstillinger det ville frigive. Desværre har de færreste kontanthjælpsmodtagere råd til at ansætte en ekstern/privat socialrådgiver eller jurist, og er derfor overladt til sig selv - og i høj grad sagsbehandlerens/jobcentrets/forvaltningens/systemets nåde.
Man skal være virkelig virkelig syg, og i øvrigt helst over de magiske 40 år, før førtidspension overhovedet kommer på tale. Man bliver, uanset sygdom, slæbt igennem umenneskelige og uværdige forløb, der ofte presser den sidste livsgnist ud af de syge, for at afgøre om der ikke kunne være bare en lille flig af arbejdsevne tilbage.
Jeg er helt med på at man skal yde efter evne, og nyde efter behov, men disse leveregler burde gælde i alle samfundets lag, og der bør, i det mindste, være en smule værdighed forbundet med det. Og som det er nu er det langt fra værdigt. Regeringens neoliberale hetz mod kontanthjælpsmodtagere, og nu også de lavtlønnede arbejdere, er lykkes.
VI ER BLEVET UDSTILLET og udskammet som værende en helt speciel og anden slags mennesker, og I har ædt det råt. Jeg kan ikke bære, at I kan være så uvidende og ukritiske over for magthavere og medier med en helt tydelig dagsorden. Jeg kan ikke bære, at I tror så lidt om jeres medmennesker, og at I er dumme nok til at tro, at I ikke selv kommer til at stå for skud på et tidspunkt. Med mindre I selvfølgelig er en af de få rigeste i landet, for det er dem, der bliver tilgodeset. Hver gang.
Der florerer rigtig mange vidnesbyrd i de mange grupper, der findes for syge reformramte, som har brug for et forum at lufte deres frustrationer i. Eksempelvis var der den terminal cancerpatient, der blev spurgt, om han kunne estimere sin egen dødsdag. Altså bare lige så sagsbehandleren kunne få et overblik over, hvor meget han ville koste kommunekassen. Eller kvinden fra Nordjylland, der blev overvåget på Facebook og fik sat sin arbejdsprøvning op med 4 timer pr.uge, fordi hun havde bagt småkager med børnene op til jul. I en weekend. Det er ikke værdigt.
JEG ER TRÆT AF AT DEBATTERE. Dødtræt. Jeg er træt af at løbe panden mod den samme hadefulde mur gang på gang på gang. Fordi præmissen for debatten er forkert og forankret i et andet årtusinde.
Lyt til dem, der lever i den virkelighed, I har så hårde og hadefulde holdninger til. Og mød de mennesker med bare en lille smule anstændighed, værdighed og tillid. Så kan I - og vi alle - blive så meget klogere og rigere et samfund. For intet samfund har godt af, at man bekriger hinanden indbyrdes. Vi har brug for hinanden.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.