Line Baun eftertragtet: Politiske partier ville have hende på stemmesedlen

Line Baun Danielsen vil ikke stå på øretævernes holdeplads som politiker.
Line Baun Danielsen har flere gang takket nej til politik.
Line Baun Danielsen har flere gang takket nej til politik. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix/arkiv

Politiske partier har nærmest stået i kø for at fingre i Line Baun Danielsens kendte ansigt.

Det fortæller tv-kendissen på sin blog i kølvandet på superstjernen Oprah Winfreys roste tale om retfærdighed ved prisuddelingen Golden Globe, og den efterfølgende spekulation om, hvorvidt hun vil udfordre præsident Donald Trump ved næste valg.

Hun fortæller dog ikke, hvilke partier eller hvem der har ønsket hende på stemmesedlerne, og hun ønsker heller ikke udtale sig om det, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun bekræfter dog, at henvendelserne både har været lokale og nationale, men at hun har takket nej tak hver gang.

Hun respekterer de mennesker, der lufter deres politiske holdninger, men hun har ikke lyst til selv at stå på øretævernes holdeplads

- Vi har en barsk tone i det offentlige rum. Politikere er nødt til at have beskyttelse, og det er et skråplan, at fordi man har holdninger, som andre ikke er enige i, skal man udsættes for trusler. Det vil jeg ikke turde eller udsætte min familie for, siger Line Baun Danielsen til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer, at hun ikke har politiske ambitioner og ikke betragter sig selv som et politisk væsen.

Oprah Winfrey ved Golden Globe Awards 7. januar, hvor hun holdt en ni minutter lang brandtale, som for alvor har sparket liv i rygterne om et eventuelt præsidentkandidatur i 2020.
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.