Manchester United har forlænget kontrakten med den talentfulde målmand Ben Amos.
Målmanden konkurrerer blandt andre med danske Anders Lindegaard og spanske David de Gea om manager Alex Fergusons gunst.
22-årige Ben Amos fik Premier League-debut for Manchester United i januar, men han har hidtil været efter De Gea og Lindegaard i hierarkiet.
Manchester United har givet Ben Amos en kontrakt, der binder ham til klubben i de næste tre sæsoner.
Ben Amos fik sin førsteholdsdebut for Manchester United tilbage i 2008, da han spillede i en Carling Cup-kamp mod Middlesbrough.
De sidste formaliteter omkring 37-årige Paul Scholes' forlængelse er også faldet på plads, så han bliver et år mere i klubben.
Alex Ferguson meldte dog allerede for flere uger siden ud, at forlængelsen med Scholes var en realitet.