Det blev til en overraskende sikker sejr, da den amerikanske svømmestjerne Lilly King tirsdag aften satte ny verdensrekord ved VM-finalen i 100 meter bryst.
Den 20-årige amerikaner lagde hårdt ud og formåede at holde føringen og det høje tempo hele vejen på banen i Budapest. Det resulterede i en guldmedalje og i en ny verdensrekord i tiden 1 minut og 4,13 sekunder.
Det blev samtidig til dobbelt amerikansk triumf, da Katie Meili lige akkurat formåede at presse sig foran russiske Yuliya Efimova og dermed tog sølvet.
Det var forventet, at Efimova ville være tættere på guldet, men den russiske svømmer formåede altså ikke at leve op til forventningerne.
Dermed bliver der samtidig skrevet endnu et kapitel i rivaliseringen mellem Lilly King og Yuliya Efimova. En rivalisering, der første gang viste sig frem under OL i Rio i 2016, hvor King blandt andet kritiserede Efimovas tidligere brug af doping.
Lilly King hoverede også over for Efimova ved at række fingeren i vejret, da hun havde slået en af russerens tider ved OL. Jubelscenen kom kort tid efter, at Efimova selv havde rakt fingeren i vejret efter en semifinalesejr.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.