LIGE NU: Kæmpe uheld giver koks i morgentrafikken

Krimi
(Foto: Foto: Dennis Lehamnn/Ritzau Scanpix/arkiv)

Der er ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne efter større færdselsuheld ved Bagsværd.

Der er mandag morgen og formiddag forsinkelser i myldretidstrafikken på Hillerødmotorvejen ved Bagsværd.

Ved halv ni-tiden er der en otte kilometer lang kø på motorvejen, oplyser Vejdirektoratet.

I godt halvanden time var motorvejen ind mod København helt spærret, og det har givet en masse bøvl i afviklingen af trafikken.

Årsagen er et større færdselsuheld med flere involverede biler, har Københavns Vestegns Politi oplyst.

- Vi har foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne, siger vagtchef Brian Munck.

Andre politikredse har i løbet af mandag morgen berettet om glat føre. Men Københavns Vestegns Politi kan dog ikke sige noget om, hvorvidt det kan forklare uheldet på Hillerødmotorvejen.

/ritzau/