Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, fremlægger fredag eftermiddag partiets nye familieudspil på et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde.
Udspillet indeholder blandt andet en afskaffelse af boafgiften og ejendomsværdiskattens tre millioner kroner-regel, samt en afskaffelse af registreringsafgiften.
- Det er sådan, at der er en række skatter- og afgifter, som specifikt rammer og belaster folk, der er allerede er en familie eller går i overvejelse om at komme det.
- Derfor har vi lavet en samlet pakke, hvor vi går ind og letter folk på de ting, man typisk har brug for når man stifter familie, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/