Andelsboligejere og lejere kommer ikke til at kunne fejre, at grundskylden bliver fastfrosset næste år. Det er faldet interesseforeningen ABF for brystet, der undrer sig over, at det kun er boligejerne, der bliver begavet.

I den fremlagte finanslov bliver grundskylden på ejerboliger låst fast i 2016. Ejerboliger tæller blandt andet parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Fastfrysningen omfatter derimod ikke lejeboliger og andelsboliger.

- Vi forstår ikke, hvorfor man gør en forskel på de forskellige boligejere. Andelshavere og lejere betaler også grundskyld, så hvorfor skal de holdes udenfor, siger Jan Hansen, direktør for interesseforeningen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, og fortsætter:

- For nogle andelsforeninger, der er pressede på økonomien, ville det gøre en verden til forskel at få fastfrosset grundskylden.

Han vurderer, at 950.000 husstande ikke får glæde af fastfrysningen. Og det gælder også husstande hvor svagt stillede typisk bor.

- Det er så socialt skævt, som det kan være. Det er mig helt uforståeligt, at man hellere vil lette situationen for velstillede boligejer og ikke der, hvor det rent faktisk ville gøre en forskel, siger Jan Hansen.

Læs også:

Lejere raser over forskelsbehandling: Hvorfor skal vi betale fuld pris?

Hos regeringspartiet Venstre fortæller man, at der ikke har været økonomisk plads til også at inddrage lejeboliger og andelsboliger i ordningen.

- Vi har taget fat i dem, der er hårdest ramt af stigningerne i grundskylden, og så har der været en økonomisk årsag til, at vi har måttet begrænse, hvor mange der kunne omfattes.

- Vi har taget fat i dem, hvor folk er stået over for at måtte gå fra hus og hjem, siger Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm.

Fastfrysningen af grundskylden vil koste staten 570 millioner kroner i sin nuværende form. Ifølge Jan Hansen vil det koste yderligere 170 millioner kroner også at udvide fastfrysningen til andelshavere og lejere.

Læs også:

"Rablende vanvittigt": Tesfaye harm over lussing til lejere