Lego bygger ny fabrik i Kina, oplyser koncernen. Fabrikken skal stå klar i 2017 og skal beskæftige 2000 ansatte i Jiaxing i Kina.
Opførelsen begynder i 2014, og det er planen, at fabrikken skal forsyne det voksende marked i Asien.
- Det er vores strategi at have produktionen tæt ved vores kernemarkeder, så vi sikrer korte leveringstider, siger direktør i Lego, Bali Padda.
Baseret på de nuværende forventninger til den fremtidige vækst, vil fabrikken være i stand til at producere omkring 70-80 procent af alle Legos produkter, der sælges i Asien i 2017.
- Alle produkter, der bliver produceret i Kian, vil blive solgt i Asien.
Lego Koncernens salg i Asien er vokset med mere end 50 procent årligt de seneste år.
Lego er netop kommet ud med et overskud på 7,6 milliarder kroner.
I løbet af de næste to et halvt år forventes det, at der nedlægges 380 stillinger i Billund.
Og fra sommeren 2015 vil alle klodser blive malet og pakket på Legos fabrikker i Tjekkiet, Ungarn og Mexico.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.