Fodboldklubben Lazio kan se frem til en straf fra Det Italienske Fodboldforbund (FIGC), efter en gruppe fans har forsøgt at gøre en del af Stadio Olimpico til kvindefri zone.
FIGC's generalsekretær, Michele Uva, siger ifølge nyhedsbureauet AP, at episoden forud for Lazios første kamp i Serie A i denne sæson "helt sikkert vil få disciplinære konsekvenser".
En gruppe fans beskrev før opgøret mod Napoli deres afsnit på hjemmebanen i Rom som hellig grund, kvinder skulle holde sig fra.
Kvindelige fans blev i uddelte flyers inviteret til i stedet at positionere sig længere tilbage.
Klubben har taget afstand fra opfordringen.
Lazio, der har fået Riza Durmisi i truppen, tabte i øvrigt åbningskampen med 1-2.
Den danske venstreback så hele kampen fra bænken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.