“Drop yoga og klidboller.” “Vent med at renovere sommerhuset.” “Køb jer dog noget rengøringshjælp.”
Tonen i debatten om pressede børnefamilier tager udgangspunkt i, at der er penge nok og at man i øvrigt bare kan tænde computeren, når det lige passer ind. Dermed svæver den på elitær vis hen over hovedet på en stor gruppe lønmodtagere.
Det mener flere fagforeninger, der nu rejser kritik på deres medlemmers vegne. Sygeplejersker, butiksansatte, industriansatte og rengøringsassistenter er nogle af de lønmodtagergrupper, der føler sig provokeret af de synspunkter, der er blevet fremsat.
“Den her debat rammer forbi rigtig mange mennesker på arbejdsmarkedet, der hverken har fleksible arbejdstider eller råd til lige at ansætte en au-pair,” siger Mette Kindberg, der er næstformand i HK.
Få har udvidet åbningstid
Mette Kindberg peger på, at hendes medlemmer er fastlåst af vagtskemaer og krav om fysisk tilstedeværelse.
Vores medlemmer skal være tilstede på deres arbejde i et bestemt tidsrum, enten fordi de har borgerkontakt eller står i butik. De kan jo ikke lige scanne varen hjemme på parcellen vel, ” siger hun.
I en undersøgelse fra 2012, som er lavet i kølvandet på lukkelovens død, svarer flere end hver tredje HK-medlem, at de har problemer med at få passet børn, når de skal arbejde om aftenen og/eller i weekenden. En stor del - nemlig 64 procent - synes, der er for meget arbejde på skæve tidspunkter, og næsten halvdelen er ikke tilfredse med de kommunale pasningstilbud.
“Vi har et samfund, hvor du og jeg kan handle til klokken 22. Men der er stadig lukkedage i institutionerne, og det er kun 11 ud af 2048 institutioner i hele landet, som tilbyder pasning efter klokken 18," siger Mette Kindberg.
Fiskefileteringsmaskine i bryggerset
Også hos forbundet 3F, der organiserer ufaglærte grupper, mener man, at det er en skævvredet - og lidt arrogant - debat.
“Vores folk har ikke den samme frihed og fleksibilitet som så mange andre. Hvis du i forvejen er rengøringsassistent, så ville det jo være lidt mærkeligt bruge sin løn på 120 kroner i timen til at ansætte en anden rengøringshjælp til 120 kroner i timen for at aflaste familien,” siger næstformand Jane Korszak.
Det der med at flekse, og arbejde når ungerne er lagt i seng, er heller ikke lige så oplagt for Jane Korszaks medlemsgruppe.
“Det er jo altså langt fra alle, der bare kan tage arbejdet med hjem. Der er grænser for hvor mange fiskefileteringsmaskiner du kan have ude i bryggerset.”
Arbejder mere hvis rammerne er der
Arbejdslivsforsker på RUC, Henrik Lambrecht Lund, forstår godt, at nogle føler debatten er skævvredet.
“For det første er det der argument med at lære at prioritere noget værre sludder. Folk ved godt, hvad det kræver at klare sig i arbejds- og familielivet. Og de gør, hvad det kræver,” siger han.
Han mener, at de lønmodtagergrupper, der føler sig kørt over i debatten og peger på, at de strukturelle rammer kan forbedres, har en pointe, som også kan komme samfundet til gavn.
“Rammerne for børnepasning er i hvert fald helt afgørende for, om vi arbejder mere, og det ønsker man jo. Hvis de rigtige strukturelle betingelser er der, så vil danskerne også arbejde mere,” siger han.