I en række tilfælde har den borgerlige regering i perioden 2015 til 2019 indskrænket ytringsfriheden.
Det kan få store konsekvenser og sker i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig. Sådan lyder kritikken fra flere medlemmer af Ytringsfrihedskommissionen, skriver Berlingske.
Den juridiske tænketank Justitia har samlet et overblik over indskrænkningerne.
Tænketankens direktør, Jakob Mchangama, mener, at udviklingen er bekymrende.
- Umiddelbart har jeg svært ved at se en anden regering, der på lige så kort tid har indført lige så mange begrænsninger, siger han til Ritzau. Han understreger, at kritikken er uafhængig af kommissionens arbejde.
Blandt de mest omdiskuterede tiltag er maskeringsforbuddet. Det rammer den religiøse ytringsfrihed, lyder det fra Justitia.
Også det, at regeringen har hævet bøderne for freds- og æreskrænkelser, er blandt de mange indskrænkende tiltag, som Berlingske præsenterer en samlet oversigt over.
- Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at det er mange af de samme politikere, som under Muhammedkrisen stod fast på, at ytringsfriheden var absolut, og at man skulle stå fast uanset hvad, siger Jakob Mchangama til Ritzau.
Andre medlemmer af kommissionen, der i Berlingske rejser kritik, er Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Flemming Rose, som stod bag Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne.
Hverken udlændingeminister Inger Støjberg (V) eller justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil i Berlingske interviewes om kritikken.
Justitsministeren meddeler i et skriftligt citat til avisen, at han ikke er enig i kritikken. Han henviser til afskaffelsen af blasfemiparagraffen samt etableringen af en whistleblowerordning.
Mchangama står dog fast på sin kritik.
Han mener, at mange af indskrænkningerne er sket som svar på trusler fra antidemokratiske kræfter.
Men i hans øjne reagerer det danske og internationale samfund nu anderledes end tidligere.
- Man kan sige, at retorikken har ændret sig. Vi er gået væk fra i efterkrigstiden at have en demokratisk politisk kultur, hvor man lagde meget vægt på ikke at bekæmpe demokratiets fjender med begrænsninger af ytringsfriheden, siger han til Ritzau.
- Man havde tillid til, at det danske samfund var stærkt nok til at imødegå udemokratiske holdninger.
Folketinget besluttede at nedsætte Ytringsfrihedskommissionen i maj 2016.
Endnu er resultaterne af kommissionens arbejde ikke kommet. Det skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.