Næsten tre år og fire måneder.

Så længe har syge borgere i gennemsnit været undervejs i systemet, inden de bliver tilkendt førtidspension.

Det viser en ny analyse, som fagforeningen 3F har fået lavet for Avisen.dk på baggrund af tal fra DREAM-databasen.

Ellen K. Lykkegård, gruppeformand og socialpolitisk ansvarlig i 3F, siger, at tallene dækker over store udsving i den tid, det tager at få behandlet sin sag. I nogle tilfælde går det hurtigt, mens andre trækker ud i årevis.

Analysen viser også, at siden reformen af fleksjob og førtidspension blev indført i 2013, er forløbene mod førtidspension vokset med trekvart år.

Læs også:

Ekspert: Ressourceforløb gør folk mere syge og ensomme

- Førtidspensionsreformen var tung at implementere og har helt klart forlænget sagsbehandlingstiden for nogen. Man skal også påregne, at det for nogle kommer til at tage længere tid, for det er jo intentionen i loven, siger Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Reformen indførte såkaldte ressourceforløb. De er rettet mod at få mennesker på kanten af førtidspension tilbage på arbejdsmarkedet. Under 40-årige kan komme i ressourceforløb i op til 10 år, inden de bliver tildelt førtidspension.

Af analysen fra 3F kan man tydeligt se, at ventetiden er steget. De mennesker, der i årene 2004-2012 fik tilkendt førtidspension, havde i snit været i systemet i to et halvt år.

Læs også:

"Hej røvhuller": 31.000 har set Kims video-kritik af jobcenteret

Efter reformen er tallet steget til næsten tre år og fire måneder (se faktaboks nederst i artiklen).

Men Ellen K. Lykkegård mener, at reformen skal virke fem år, før man kan konkludere, om den fungerer eller ej.

På kontanthjælp otte år

Som hun ser det, er det en balancegang. På den ene side skal man altid have en førtidspension så hurtigt som muligt. På den anden side er det hamrende vigtigt, at folk er rigtigt udredt, så man er sikker på, at førtidspension er det rigtige.

Læs også:

Hvad hvis jeg ikke kan arbejde? Danskere ramt af ulykker slås med penge-bekymringer

- Hvis der er meningsfulde arbejdsprøvninger i gang eller ressourceforløb med godt indhold, er det en anden sag, end når borgerne bare går og venter. Vi vil have sagsbehandling uden død ventetid, siger Ellen K. Lykkegaard.

Netop død og ventetid er, hvad Bryan Forbes mener, han udsættes for. Han fik opereret begge hofter efter et styrt fra et stillads i 2008, og siden har han været invalideret af smerter.

Men alligevel hænger han på ottende år på kontanthjælp, mens kommunen afklarer, om han skal have fleksjob eller førtidspension.

For mange sager giver ventetid

Siden sidste sommer er der samlet set blevet arbejdet, hvad der svarer til rundt regnet seks dage på hans sag.

Læs også:

Kommunal chef forklarer: Derfor skal selvmordstruet sendes i arbejdsprøvning

Men det kan ikke gå hurtigere på grund af ventetid i sundhedssystemet, dokumentationskrav og ikke mindst ressourcer, lyder svaret fra Guldborgssund Kommune, hvor hver sagsbehandler har 70-80 sager af gangen.

Det er ifølge Majbrit Berlau omtrent dobbelt så mange, som de burde have af den type sager.

- Der må vi bare sige, at vi er af den meget klare opfattelse, at hvis man sidder med for mange sager som socialrådgiver, så skal borgene påregne længere sagsbehandlingstid og ringere kvalitet. Det giver sig selv, lyder det fra socialrådgiverformanden.

Hun kan godt forstå Bryan Forbes' og andres frustration over den langsomme sagsbehandling.

- Men frustrationen skal ikke rettes mod den enkelte socialrådgiver, men mod  kommunalpolitikere, landspolitikere, dem der bevilliger ressourcerne, pointerer Majbrit Berlau. 

Læs også:

Hjerneskadet svarer igen: De skulle selv prøve at leve af en førtidspension mod deres vilje