Tusindvis af unge danskere får torsdag besked på, om de er kommet ind på deres drømmestudie.
Men selv om der igen i år er rekordmange, som er blevet optaget på en videregående uddannelse - 65.298 for at være helt nøjagtig - så slår antallet af skuffede ansøgere også rekord.
Hele 23.342 ansøgere - svarende til 25 procent af alle ansøgere - har nemlig ikke fået plads på den eller de videregående uddannelser, som de har søgt ind på. Det viser en opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Dermed har 25 procent af alle ansøgere fået afslag, og man skal helt tilbage til 1997 for at finde en højere andel af ikke-optagne ansøgere.
- Dybest set er der uddannelsespladser nok. Problemet er, at de unge klumper sig sammen om nogle få populære uddannelser, og når for mange stimler sammen i den samme smalle dør, så er der nogle, der ikke kommer ind, siger Torben Theilgaard, der er vejleder og centerchef ved Studievalg København.
- Hvis man har et brændende ønske om at blive læge, så er det selvfølgelig helt legitimt at søge ind på medicin. Men man skal være bevidst om, at de fleste ender med at få et afslag, forklarer han.
Selvforstærkende prestige
Foruden medicinstudiet er det blandt andet uddannelser som designer, journalist og arkitekt, der har langt flere ansøgere, end der er studiepladser. På Kunstakademiets Arkitekt- og Designskole i København har man for eksempel vendt tommelfingeren ned for 71 procent af alle ansøgere i år.
Og det kommer ikke bag på Torben Theilgaard, at der i år er endnu flere unge, som forgæves har forsøgt at komme ind på de populære uddannelser.
- Uddannelser, der har høje karaktergennemsnit og er svære at komme ind på, bliver altid brugt som eksempler i medierne, og det er dem, vi taler om igen og igen, mens der er andre uddannelser, som man aldrig hører om. Det skaber en selvforstærkende prestige, som påvirker de unge, siger han.
Samtidig er der fortsat mange, som kun søger én uddannelse, og det betyder, at der ikke er nogen anden- eller tredjeprioritet at falde tilbage på, hvis førstevalget glipper.
- Nogle søger kun én uddannelse, fordi det er det eneste, man vil ind på, og der må man jo se på, hvor mange år, man vil bruge af sit liv på at komme ind, siger Torben Theilgaard.
Gider ikke flytte til Esbjerg
Et afslag er dog ikke ensbetydende med, at alt håb er ude. For en lang række uddannelser har fortsat ledige pladser.
- Når man er færdig med at ærgre sig og være ked af det, så skal man for det første vurdere, hvorfor man ikke er kommet ind. For nogle er det relativt simpelt, nemlig at karaktergennemsnittet ikke er godt nok. Men har man søgt ind via kvote 2, så kan det være mere kompliceret.
- Sammen med sit afslag får man samtidig en liste over, hvor der er ledige pladser. Så kan det være, at der er ledige pladser på den samme uddannelse i Aalborg eller Esbjerg eller på et andet studie, der ligner meget, siger Torben Theilgaard.
Der er nemlig en klar tendens til at for eksempel karakter-kravene for at komme ind på uddannelserne i København i mange tilfælde er højere end andre steder i landet. Men det er ikke alle unge, som griber muligheden for at komme ind på studiet uden for hovedstaden.
- Mange af dem, der bor i København, har ikke lyst til at flytte. Først er det skod, at man ikke er kommet ind, og så bliver det skod en gang til, at man skal flytte. Man må gøre op med sig selv, hvad der er det rigtige at gøre, siger Torben Theilgaard.
Næste år skal man være endnu bedre
For mange unge bliver løsningen på afslaget derfor at vente til næste år og prøve lykken endnu en gang. Men tiden frem til næste ansøgning skal ikke bare bruges på et tilfældigt job. I stedet skal man få lagt en klar plan for, hvordan man året efter kan opfylde kriterierne for at blive optaget på kvote 2, lyder det fra Torben Theilgaard.
Mens det på nogle uddannelser vil give mest mening at forbedre sig fagligt inden for enkelte fag, så kan det ved andre studier være erhvervsarbejde eller højskoleophold, som kan være med til at skaffe adgangsbilletten til drømmestudiet.
- Det gælder for de unge om at huske på, at det ikke er deres fejl, at de ikke er kommet ind. Det er fordi, at der er nogle andre, der er bedre kvalificeret.
- Men hvis man ikke kommer ind, så skal man vente et år, og næste år skal man være endnu bedre for at komme ind. Det er et meget konkurrencebetonet optagelses-system, siger Torben Theilgaard.