Sorgen har lagt sig over Danmark i dag, hvor en nationalskjald i form af Benny Andersen er gået bort i en alder af 88.
Bag sig havde forfatteren, digteren og pianisten et katalog af noget af Danmarks allermest skattede lyrik i form af evigtgyldige klassikere som 'Svantes Vise' og 'Snøvsen'. Men Fredag morgen blev han båret ud af sit hjem i en kiste. Til det sidste var han iklædt sit spillemandstøj.
Hele Danmark begræder tabet af en af de allerstørste, og nu har også Lars Løkke Rasmussen udsendt en pressemeddelelse, som Avisen.dk bringer i sin fulde længde:
Det er med sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at forfatter og pianist Benny Andersen er død.
Benny Andersen var en af de helt store danskere. Et poetisk menneske, der altid berigede sine omgivelser med humor og kløgt. Derfor blev han også en af Danmarks mest læste og sungne lyrikere. Højskolesangbogen ville ikke være den samme uden Benny.
Benny Andersen mestrede det danske sprog som få. Det er formentligt svært at finde en dansker, der ikke tænker på Benny Andersen, når kaffen er klar og ostemaden står på bordet. Men det var ikke kun de underfundige ordspil, der gjorde Benny Andersen til allemandseje. Det var også hans evne til at stikke til os alle på en afvæbnende måde.
Sidst jeg mødte Benny Andersen var til mindearrangementet efter Anker Jørgensens begravelse, hvor han optrådte sammen med sin poetiske partner, Povl Dissing. De to ældre herrer måtte støtte sig til hinanden for at komme op på scenen. Men så snart Benny satte sig til klaveret, ramte han tangenterne med en ungdommelig lethed. Et rørende øjeblik.
Der var kun én Benny Andersen. Han efterlader sig heldigvis udødelige ord, som generation på generation kan bære i deres hjerter. Han vil blive savnet. Men når forårssolen skinner, lever han.
Æret være Benny Andersens minde.