Det er nemt at dele billeder af potentielle gerningsmænd på Facebook og andre sociale medier.
Og vi deler da også gerne billederne af folk, der er brudt ind i vores hjem, har hugget vores cykel eller begået andre lovovertrædelser mod os.
Men faktisk kan det ende med at koste dyrt at forsøge at gøre politiets arbejde, når billederne på den måde deles.
Det kan nemlig ligefrem være ulovligt, skriver dr.dk.
Bøde på 5.000
- Det kan være problematisk, fordi man så offentliggør oplysninger om mulige strafbare forhold for de involverede personer, og det er ikke tilladt, siger ekstern lektor i persondataret ved Aalborg Universitet, Charlotte Tranberg, til dr.dk.
Og for langt de fleste er det ikke småpenge, som bøden kan beløbe sig i. Du kan nemlig risikere at skulle punge ud med op imod 5.000 kroner til Datatilsynet.