Det er med en god portion skepsis, at anæstesilægen Bjarne Hjaltalin tager imod regeringens nye sundshedsreform.
I bund og grund mener han nemlig ikke, at problemer i det danske sundhedsvæsen bliver løst af en ny strukturomlægning, som regeringen ellers lægger op til i udspillet, der blev præsenteret onsdag.
- Der er efterhånden opstået en massiv politikerlede, fordi der hele tiden er omlægninger og ændringer, hvor tingene bliver flyttet frem og tilbage. Vi har derimod brug for en saltvandsindsprøjtning, hvis vil skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, siger Bjarne Hjaltalin, der arbejder på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Han mener, at det nye udspil virker som 'endnu en hovsa-løsning.'
- Fordi Lars Løkke Rasmussen har et problem, der skal fikses lige her-og-nu. Men problemet er, at både Venstre og Socialdemokratiet over tid har udhulet sundhedsvæsenet. Det er sløjt derude, og det går kun én vej, siger Bjarne Hjaltalin.
Politikerne må finde ud af, om der skal være 'penge til det hele,' mener han. Og hvis der skal dét, må de finde de nødvendige penge til indsatsen, pointerer lægen.
- Og hvis man ikke har den tilgang, må man prioritere, hvad man så har råd til, siger Bjarne Hjaltalin.
Han er enig med statsministeren i, at der i dag kan være patienter, der ikke får den optimale omsorg og behandling, efter at de er udskrevet fra hospitalet. Nye sundhedsfællesskaber og en mere lokal indsats i kommunerne vil kunne hjælpe netop de patienter, medgiver Bjarne Hjaltalin.
Regeringen lægger op til, at der skal optages 2000 ekstra på sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2019-2022. Derudover ønsker regeringen at uddanne yderligere 100 speciallæger i almen medicin. Det er de læger, som ofte arbejder i almen praksis - altså borgernes egen læge.
Det er positivt, mener Bjarne Hjaltalin. Men, det er ikke nok, tilføjer han.
- At oprette flere uddannelsespladser giver ikke nødvendigvis flere speciallæger. Vi ved også, at mange almenmedicinere går på pension indenfor de næste få år. Der skal altså både være nye speciallæger nok til at dække for de eksisterende mangler, nemlig de læger, der går på pension, samt alle de ekstra patientkontakter, der kommer. Derudover vil den demografiske udvikling betyde en øget belastning af hele sundhedssektoren, siger Bjarne Hjaltalin.
Han tilføjer, at de ekstra uddannelsespladser ikke løser nogen problemer her og nu:
- Der går tre-fire år, før sygeplejerskerne er uddannede, og omkring frem år, før lægerne er klar. Det er afgørende, at kapaciteten på uddannelserne følger med, og at der er ressourcer til at oplære sygeplejerskerne på hospitalerne. Det er også afgørende at få skabt et arbejdsmiljø, som betyder, at flere sygeplejersker vil arbejde på fuld tid, siger Bjarne Hjaltalin.