Administration 

Læge med opsigtsvækkende kritik: Bandeagtig mentalitet hersker i politisektion

Hundesektionen i Københavns Politi er fortsat martret af et yderst betændt arbejdsmiljø, mener overlæge (genrefoto). (Foto: Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix/arkiv)

Selvom Københavns Politis hundesektion efterlevede et påbud fra Arbejdstilsynet for få år tilbage, er der fortsat store problemer med arbejdsmiljøet i sektionen. Det bekræfter arbejdsmedicinsk overlæge Jane Frølund Thomsen, der mener, der hersker en bandeagtig mentalitet blandt hundeførere. Københavns Politi erkender problemet.

Unge hundeførere i politiet fryses ude og mobbes, hvis de sætter spørgsmålstegn ved den hierarkiske hakkeorden.

En hakkeorden, der betyder, at de garvede medarbejdere sætter dagsorden og dikterer arbejdsmetoderne med tjenestehundene.



Sådan lyder beskrivelserne fra de patienter, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital fortsat bliver ved med at modtage fra Københavns Politis hundesektion. Det er den enhed i politiet, der rykker ud, når DNA-spor i mordsager skal findes, og voldsoptøjer i gaderne skal holdes nede.

I 2016 gav Arbejdstilsynet hundesektionen et påbud om at få styr på det betændte arbejdsmiljø, der havde eksisteret i en årrække. Påbuddet blev efterlevet i 2017, og det fik arbejdsmiljøleder i Københavns Politi, Bjørn Sørensen, i august 2017 til Radio24syv til at konkludere, at mobningen var ophørt.

Men ifølge overlæge Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital florerer arbejdsmiljøproblemerne fortsat i stort stil. Arbejds - og Miljømedicinsk Afdeling har haft en lille håndfuld personer fra sektionen som deres patienter. 

Bandeagtig mentalitet

- Det er helt tydeligt ikke blevet løst. Vi får beretninger om, at der stadig foregår grov mobning, latterliggørelse, og at man fryses ud af kollegafællesskabet. At man tvinges til at holde op og blive sygemeldt, siger Jane Frølund Thomsen til Avisen.dk.

Der hersker en bandeagtig mentalitet. Hvis man ikke følger et bestemt kodeks og gør, hvad der bliver sagt, risikerer man at blive groft chikaneret.
Overlæge Jane Frølund Thomsen


Det er især de yngre hundeførere, der må lægge øre og hån til meget. Specielt, hvis de modsætter sig eller sætter spørgsmålstegn ved arbejdsgange og metoder med hundetræningen, fortæller hun.

- Der hersker en bandeagtig mentalitet. Hvis man ikke følger et bestemt kodeks og gør, hvad der bliver sagt, risikerer man at blive groft chikaneret. Hvis man rejser problemstillinger, der ikke ønskes rejst, bliver man forfulgt indtil man er ude. Det er en kultur, man ellers ser i bandekulturer, slår Jane Frølund Thomsen fast.

Københavns Politi erkender problemer

Københavns Politi erkender, at der fortsat er udfordringer i hundesektionen.

Udfordringerne skyldes gnidninger mellem de unge hundeførere og den ældre garde af medarbejdere. Der er også uenigheder om træningsmetoderne med tjenestehundene, erkender Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi.

- Vi er ikke nået i mål med udfordringerne endnu, men vi er et andet sted nu, end hvor vi stod i 2016. Det er klart, vi accepterer ikke mobning i Københavns Politi, og det er alle lige fra ledelse, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter selvfølgelig enige om, siger hun til Avisen.dk.

Mobningen har ikke kun været af verbal karakter. Faktisk har der siden efteråret 2018 kørt en arbejdsskadesag, hvor en medarbejder oplevede at blive fysisk afstraffet i forbindelse med en hundetræning.

Hundefører oplever fysisk afstraffelse

Afstraffelsen, som medarbejderen opfattede det var, skulle være sket i form af et hundebid. Medarbejderen skulle angiveligt have sagt en sjov bemærkning til sin holdfører i forbindelse med en ordre, han fik fra vedkommende. 

Københavns Politi bekræfter, at episoden er blevet anmeldt, men de genkender ikke billedet af, at det skulle have været et overlagt bid.

- Der er anmeldt en arbejdsskade i august 2018, hvor en medarbejder under en hundetræning desværre kom til skade med skulderen. Under en demonstration kom hunden til at ruske ham i armen, men medarbejderen havde et korrekt monteret bideærme på. Det var på kommando, at tjenestehunden bed, forklarer Rikke Laulund.

- Vi tager alle henvendelser seriøst og vil nu undersøge den pågældende sag til bunds. Vi ser på sagen med stor alvor, siger hun. 

Stabschefen fortæller, at de har sat flere initiativer i værk for at ordne op i det betændte arbejdsmiljø i hundesektionen. Så sent som i efteråret 2018 har ledelsen ført individuelle samtaler med alle medarbejdere i sektionen, hvor mobning og trivsel var på dagsorden.

Desuden er der blevet afholdt temadage for medarbejderne, og der er blevet drøftet konkrete mål og værdier for politiarbejdet. Og så er en ny lederstilling i sektionen blevet besat. Vedkommende skal være med til at rette op på arbejdsmiljøet, fortæller Rikke Laulund.

Ledende medarbejdere afhørt

Den tidligere bølge af mobning og chikane i hundesektionen fandt sted fra 2014-16. Her blev fire-fem medarbejdere frosset ude af kollegafællesskabet og udsat for systematisk mobning. Flere af dem måtte af egen vilje eller tvang forflyttes til andre afdelinger i Københavns Politi.

Han sagde, at han nok skulle finde ud, hvem der havde skrevet det (den anonyme klage, red.). Han har også sagt, at ingen tør vidne mod ham i retten, og at han godt forstår, hvorfor rockere slår stikkere ihjel.
Jack, sygemeldt hundefører


Den lille håndfuld medarbejdere blev set som stikkere, fordi de var med til at iværksætte en redegørelse om arbejdsmiljøet i sektionen i 2014 efter længere tid med dårligt arbejdsmiljø.

Redegørelsen udløste en anonym klage til Københavns Politi, hvor træningsmetoder med tjenestehundene blev stærkt kritiseret. Klagen indeholdt blandt andet historier om, at ledende medarbejdere skulle have beordret hundeførere til at bruge stødhalsbånd på deres hunde.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har undersøgt sagen, og flere fra sektionen er blevet afhørt. Politiklagemyndigheden er den myndighed, der efterforsker strafbare forhold begået af politifolk i tjeneste. 

DUP har også undersøgt, om ledende medarbejdere skulle have haft økonomiske interesser i at avlskåre deres hanhunde med det formål at sælge afkommet videre til Københavns Politi. 

Hundeføreren Jack, der blev mobbet ud af hundesektionen, og som i dag er sygemeldt, mener, at flere ledende medarbejdere har direkte økonomiske interesser i at anvende deres tjenestehunde til avl.

- De bestemmer suverænt over, hvilke hvalpe der skal indkøbes, og valget falder ofte på hvalpe fra deres egne parringer, siger han. 

Ifølge Københavns Politi er den videre efterforskning i forhold til anklager om stødhalsbånd og økonomiske interesser blevet afsluttet af statsadvokaten.

Derudover har ledende medarbejdere i hundesektionen været til tjenstligt forhør og blevet idømt tjenestebøder for 'intimiderende adfærd' mod kollegaer.

Ifølge Jack handler den "intimiderende adfærd" om, at en ledende medarbejder skulle have truet kollegaer. 

- Han sagde, at han nok skulle finde ud, hvem der havde skrevet det (den anonyme klage, red.). Han har også sagt, at ingen tør vidne mod ham i retten, og at han godt forstår, hvorfor rockere slår stikkere ihjel, fortæller Jack. 

Rigspolitiet bekræfter i en mail sendt til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at der har været "disciplinæropfølgning" i sagen. I mailen, som Avisen.dk har fået aktindsigt i, fremgår det ikke, hvorvidt en ledende medarbejder skulle have opført sig truende. 

Forsøgte at råbe rigspolitichefen op

I samme mailkorrespondance forsøgte Jane Frølund Thomsen og hendes kollega, overlæge Jens Peter Bonde, at råbe rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg op om arbejdsvilkårene i hundesektionen.

Rigspolitiet forklarede, at man tog situationen alvorligt, og at de var glade for, at Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling stod til rådighed med yderligere oplysninger i sagen.

Rigspolitiet har det overordnede ansvar for politiets tjenestehunde i Danmark, og derfor håbede Jane Frølund Thomsen, at der ville ske ændringer i hundesektionens arbejdsmiljø ved at tage kontakt til den øverste myndighed.

- Man har ikke grebet fat om nældens rod. Man har åbenbart lavet lidt reparationer her og der, men man har ikke grebet fat i den rigtige problemstilling, siger Jane Frølund Thomsen.

"Folk var nødt til at tæve hundene"

Jack medvirkede i redegørelsen om arbejdsmiljøet. Han afviser at have stået bag den anonyme klage, der blev indgivet til Københavns Politi. Alligevel er han blevet udsat for systematisk mobning af kollegaerne, fordi de troede, den kom fra ham. 

Ifølge Jack er der blevet brugt stødhalsbånd i sektionen, og han har gennem mange år forsøgt at få politiet til at bruge en anden type tjenestehund, der er mindre aggressiv, end de schæferhunde, der primært benyttes.

- Det havde mange konsekvenser, at vi brugte de hårde og aggressive tjenestehunde. Der fulgte en masse utilsigtede bid med sig mod almindelige borgere og gerningsmænd. Folk var nødt til at tæve hundene på træningsbanen for at kunne styre dem.

- Hvis man ytrede sig kritisk til ledelsen om arbejdsmetoderne, blev man verbalt sat på plads, fortæller Jack.

Det har ikke være muligt at få Københavns Politi til at konkretisere, hvad de konkrete uenigheder i arbejdet med tjenestehundene drejer sig om.

Jack er bekendt en episode, hvor en ung hundefører oplevede at blive fysisk afstraffet. 

Københavns Politiforening, der er organiseret under Politiforbundet, mener, at det er Københavns Politis ledelse at rette op på det dårlige arbejdsmiljø. 

- Såfremt en kollega i Københavns Politi føler sig udsat for mobning, er det ledelsens ansvar at agere på henvendelsen. Det samme gør sig gældende, hvis en kollega, mener sig udsat for et kriminelt forhold i forbindelse med udøvelse af sin tjeneste, fortæller Michael Bergmann Møller, formand i Københavns Politiforening. 

Jack' er ikke hundeførerens rigtige navn. Af hensyn til sin jobmæssige fremtid har han ønsket at være anonym, hvilket Avisen.dk har imødekommet. Avisen.dk er bekendt med hans fulde identitet, ligesom redaktionen har fået fuld indsigt i hans arbejdsskadesag og afgørelsen i denne.

Her står der blandt andet følgende: 

‘Udvalget vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for mobning og chikane fra dine kollegaer - især i efteråret 2014. Udvalget har lagt vægt på, at din arbejdsgiver har bekræftet, at der foregik mobning i afdelingen samt at din tidligere kollega har bekræftet hele din arbejdsbelastning og været direkte vidne til, at du har været udsat for mobning’.

en udbrændt bygning
Nyheder

Rusland:

Moskva-angrebsmænd
fik penge fra Ukraine

en mand kigger på fotografen
Kendte

Dennis Knudsen

stjal fra superstjerne

en mand kigger på fotografen
Nyheder

Tidligere kryptokonge idømt 25 års fængsel

Folk i kø ved kassen
Mad og drikke

Åbningstider i påsken
- du kan nå det endnu

fire stykker sushi
Nyheder

Sushikæde lukker

en bil ved et hegn
Krimi

Bil brager ind i hegn

- føreren er stukket af

en religiøs mand
Nyheder

Sygdomsramt:

Paven prædiker
til påskemesse

en bil og en mand
Biler

Danskers elbilfirma holder muligt ophørsudsalg

en bil brænder
Krimi

Bil i brand på motorvej

en gade i Rockford
Krimi

Mand amok med kniv:

Fire dræbt - syv såret

bjørn
Nyheder

Eftersøgt bjørn
er blevet skudt

bogomslag
Kongelige

Stjerne fra Badehotellet

indlæser Kongens bog

mand og kvinde
Kendte

Christian Kjær: 
Jeg dør om fem-seks år

tre fodboldspillere
Sport

Landsholdslegende

står til kæmpe gevinst

to mænd
Nyheder

Nobelprismodtager er død

mand på stor sten
Nyheder

Stor hæder til

Det Sydfynske Øhav

logo på retsbygning
Krimi

Tidligere drabsdømt

tilstår nyt drab 

voldsom røg
Krimi

Voldsom brand:

Luk døre og vinduer

fire kvinder
Kendte

Pitzner taber i retten

logo H & M
Nyheder

H&M ryger i vejret

folk på vej ind i tog
Nyheder

DSB har stadig ledige pladser i påsken

Nyheder

Tragisk busulykke:

Mindst fem omkomne 

Demonstranter med banner
Nyheder

Voldsom video:

Demonstranter smidt

væk af vrede chauffører

Hvidt palæ
Helt vildt

Vestas-boss sælger palæet:

Kan score 15.5 mio. kr.

Motorvej set oven fra
Krimi

Mand skød seks gange for at dræbe på motorvej

Pige kigger på mobiltelefon
Kongelige

Her er grev Felix’ kæreste

Christian Kjær og Susan Astani
Kendte

Christian Kjær gør børnene arveløse

Politibil ved hospital
Krimi

41-årig dræbt på hospital

Sol over tåget landskab
Nyheder

Sådan bliver påskevejret

Donald Trump
Nyheder

Trump får forbud i pornosag

folk danser i et telt
Debat

Søren Baastrup: Menneskehud, rødt hår og andre folks børn

En fodboldspiller på banen
Sport

Uheldig Daramy: Mål og skade i testsejr

portræt af kvinde
Nyheder

Mette F. sender advarsel

portræt af mand
Nyheder

Danmark sælger

kampfly for milliarder

portræt af kvinde
Kendte

Lisbeth Østergaard: 

Får nyt værtsjob

to mænd
Kendte

Vil score millioner

på bolighandel

hjemmeside på skærm
Nyheder

Trump tjener milliarder

portræt af kvinde
Kendte

Lisbet Dahl: Måske

en lille påskefrokost

tre mennesker holder tøj på bøjler
Nyheder

Løvens Hule-firma

laver vild omsætning

højhuse på Bellahøj
Nyheder

Kan styrte sammen:

For dyrt at renovere

gruppe af mennesker
Nyheder

Million-underskud 

i kongehuset

faldskærme i luften
Nyheder

Hamas vil stoppe nødhjælp

Et containerskib
Nyheder

Mærsk-skib angrebet

Fodboldspillere på en bane
Sport

FAKTA: Frederik Rønnow har rekorden for flest bænkpladser

en grå bmw
Biler

Design en BMW og vind den i et halvt år

Nyheder

Dykkere leder efter 20 personer 

en papkiste i en kiste
Livsstil

Ny trend: Vær klimavenlig og vælg en papkiste

en bro
Livsstil

Stort naturområde på vej ved Storebæltsbroen

en bro kollapser
Nyheder

Vild video:

Trafikeret bro kollapser i USA

et sas-fly i luften
Rejser

SAS tabte over en halv milliard i februar

Folk i kø ved kassen
Mad og drikke

Åbningstider i påsken
- du kan nå det endnu

et par smiler til fotogarfen
Kendte

Finn Nørbygaard og ekskonen i krig

en metrostation
Krimi

Skubbet i døden i metroen

en krokodille i vandet
Dyreliv

Kæmpe-krokodille terroriserede nabolag

logoer for sociale medier
Nyheder

Forbud mod sociale medier for børn under 14 år

en sort rapper med kæder
Kendte

Stjerne får ransaget hjem efter seksuelle overgreb

en såret mand i retten
Nyheder

Detaljer peger på at mistænkte stod bag Moskva-angreb

To cowboydere til hest
Kendte

Yellowstone-stjerne smidt ud af fly

et gammelt sommerhus med et slidt Dannebrog foran
Livsstil

Rekordhøje priser på sommerhuse

en mand kigger på en kat
Debat

Jes Dorph-Petersen: Toulouse – katten der burde være død

Putin ser sur ud
Nyheder

Putin: Det var radikale islamister

stor rødhåret mande-kvinde spiller dart
Sport

Dartspillere forlader landshold i protest mod transkønnet

et skybrud
Nyheder

DMI: Vejret bliver vildere og varmere

en stor kirke med kraner omkring
Helt vildt

Notre Dames fantastiske genopbygning

et fly i en hangar
Nyheder

Efter MAX-fly skandale: Boeings topchef går

En mand ved en computer
Krimi

Drev hjemmeside med

vittigheder: Tiltalt for rasicme

Livgardens Kaserne
Nyheder

Milliardstor akutpakke

til nedslidte kaserner

Trump på en plakat foran Trump Tower
Nyheder

Trump har få timer tilbage 

Et veldækket påskebord
Mad og drikke

Her er danskernes

favorit på påskebordet

Et Novo Nordisk sted set udefra.
Nyheder

Novo opkøber tysk

medicinalvirksomhed

Mette Frederiksen ser sammenbidt ud.
Nyheder

Vælgerflugt:

Dårligste i 120 år

Andreas Hansen tager handsker på
Sport

Kasper Schmeichel

forlader landsholdet

En mobiltelefon i Lotto App
Nyheder

Lotto-vinder fyrer den af:

Det giver frihed

Luftfoto af Vestkysten.
Krimi

Ravsamler finder

lig på stranden

Portræt af Martin Thorborg
Kendte

Martin Thorborg:

Klar til krig

Et tog på en perron
Nyheder

25 togafgange

aflyst

En ambulance
Nyheder

92-årig skulle selv

betale for ambulance

Folk på en plæne i solskin
Nyheder

Påske-vejret:

Op mod 20 grader

En sms på en smartphone
Nyheder

To medarbejdere har

forladt efterskole efter

mistanke om grooming