Danmarks bruttonationalprodukt, bnp, var i 2015 42 milliarder kroner større end hidtil antaget.
Den nyhed kom frem, da Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabet i november sidste år.
Så økonomien er altså vokset mere, end økonomerne og statistikerne havde troet. Men alligevel er der brug for reformer, mener regeringen.
Det fastslår økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). Han skal torsdag i samråd om sagen.
- Revisionen af opgørelsen af nationalregnskabet løser desværre ikke de udfordringer, som Danmark står overfor, udtaler han i en skriftlig kommentar før samrådet.
- Produktivitetsudviklingen i Danmark er svag. For mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, og de offentlige finanser vil i de kommende år være presset af, at store årgange går på pension, mener ministeren.
Det er Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, der har bedt ministeren svare på spørgsmål. Han vil vide, hvordan revisionen af tallene har påvirket regeringens vurdering af dansk velstand.
Regeringen ønsker blandt andet at hæve pensionsalderen. Den vil også gerne ændre i SU-systemet. Det skal være med til at sikre, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet mener derimod ikke, at der er brug for flere reformer. I hvert fald ikke af den slags, der øger udbuddet af arbejdskraft.
Danmarks Statistik er blevet kritiseret for ikke at have styr på det danske nationalregnskab efter den markante revision.
Politisk kommentator Hans Engell har kaldt det en skandale, der kan have kostet den tidligere S-ledede regering valgsejren, mener han.
Men revisioner af nationalregnskabet er helt normalt. Sådan lyder det fra rigsstatistiker Jørgen Elmeskov i en skriftlig kommentar.
Hovedårsagen til, at bnp kunne vokse 42 milliarder, er, at statistikerne fik nye oplysninger om virksomhedernes udenrigsaktivitet.
Og regnskabet for både 2014 og 2015 vil blive ændret igen, varsler Danmarks Statistik.
- Hvis man ville undgå revisioner, skulle man enten leve med at vente flere år på, at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, forklarer Jørgen Elmeskov.
- Eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selv om nye kilder peger i en anden retning.
/ritzau/