En dommer i Ohio har torsdag aften idømt kvindebortføreren Ariel Castro livsvarigt fængsel plus 1000 år for mishandling, voldtægt og for at holde tre kvinder indespærret i 11 år.
Ligesom han er blevet dømt for at have sparket en af de tre kvinder så hårdt i maven, at hun aborterede sit barn.
Dommeren, Michael Russo, afsagde dommen efter et lang følelsesladet retsmøde, hvor en af de tre indespærrede kvinder, 32-årige Michelle Knight, fortalte, hvordan Ariel Castro havde gjort hendes liv til et helvede.
- Jeg levede 11 år i helvede. Nu er dit helvede kun lige begyndt, sagde Michelle Knight i et udtalelse, som hun læste op i retten.
Dommen kommer en uge efter, at Ariel Castro accepterede en livstidsdom i et forlig med anklagemyndigheden.
Dermed undgik han dødsstraf, og samtidig vil han heller ikke få mulighed for at blive prøveløsladt.
De tre kvinder - den 23-årige Gina DeJesus, den 32-årige Michelle Knight og den 27-årige Amanda Berry - forsvandt i 2002, 2003 og 2004. De var dengang henholdsvis 14, 16 og 20 år gamle.
De blev befriet fra Castros hjem i et arbejderkvarter i Cleveland den 6. maj, da det lykkedes den 27-årige Amanda Berry at slippe ud af huset ved at trygle en nabo om hjælp.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.