Det skulle have været så godt, men endte så skidt.
En 47-årig norsk kvinde var overbevist om, at hun havde vundet i Lotto, da tusindvis af kroner tikkede ind på kontoen.
Men det var ved en fejltagelse, at en bank havde overført en halv million kroner til kvindens konto, skriver nkr.no.
Banken opdagede første fejlen efter 14 dage, men da havde kvinden allerede spenderet 300.000 norske kroner. Nu skal sagen behandles i retten, og anklagemyndigheden kræver 90 dages betinget fængsel.
Sagen bliver afgjort i næste uge.