En kvinde har sent tirsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.11.
- Hendes bil bliver påkørt bagfra og skubbet op i den forankørende. I alt var fem biler involveret i ulykken, siger politiets vagtchef Lars Grønlund.
Kvinden sad på bagsædet i bilen, og to andre fra bilen måtte efterfølgende på sygehuset med kvæstelser. De er begge uden for livsfare.
Føreren af den bil, som kørte op bag i deres bil, kom ikke fysisk til skade ved ulykken, men er stærkt chokeret.
De pårørende til den dræbte er endnu ikke underrettet, og politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om hendes identitet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.