Ritzau
Opdateret kl. 12:50
En kvinde har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke på hovedvejen mellem Skanderborg og Ry.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ved ulykken kørte kvinden og en mandlig bilist frontalt sammen.
Politiet modtog meldingen om ulykken klokken 8.28. Kvinden blev erklæret død på stedet, mens manden blev kørt på skadestuen.
Politiet oplyser ved middagstid, at den dræbte er en kvinde på 51 år.
Det er ikke fastslået, om glat føre er årsag til ulykken, oplyser politiet.
/ritzau/