Kronprinsen får gave af dansk badmintonstjerne

Kronprins Frederik modtog en gave, da han tirsdag mødte Viktor Axelsen i Kina.
Kronprins Frederik afsluttede tirsdag sin rejse i Kina.
Kronprins Frederik afsluttede tirsdag sin rejse i Kina. Foto: Nicolas Asfouri/AFP

Kronprins Frederik fik en fornem gave med på vejen, da han tirsdag ønskede badmintonspilleren Viktor Axelsen tillykke med sejren i Japan Open.

På sin officielle Instagram-konto har det danske kongehus delt en video af kronprinsen, der hilser på den danske badmintonstjerne.

- Efterfølgende forærede Viktor Axelsen sin vinderketsjer til kronprinsen, skriver kongehuset til videoen, hvor kronprinsen med et stort smil lykønsker Viktor Axelsen.

Mødet mellem kronprins Frederik og Viktor Axelsen fandt sted under arrangementet "Denmark Days - Adventures of Denmark" i Guangzhou, Kina.

Viktor Axelsen strøg søndag til tops ved Japan Open i Tokyo, da han slog den malaysiske badmintonspiller Lee Chong Wei i overbevisende stil.

Med tirsdagens arrangement afslutter kronprinsen sin officielle rejse i Kina.

Se kongehusets video her: https://www.instagram.com/p/BZgVZe4ASq4/?taken-by=detdanskekongehus

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.