Dansk fodbold måtte torsdag kigge langt efter flere kvalifikationspladser til både Champions League og Europa League i 2020.
Det stod klart, da kroatiske Dinamo Zagreb hjemme besejrede Benfica 1-0 i klubbernes første møde i ottendedelsfinalen i Europa League.
Dinamo Zagrebs sejr betyder således, at Kroatien passerer Danmark på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficientliste for de nationale ligaer, og Kroatien snupper den afgørende 15.-plads på listen, der er afgørende.
Dansk fodbold skulle således heppe på Benfica både i torsdagens opgør, men også muligvis i returkampen, hvis kroaterne ikke fik point i det første opgør.
Da kroaterne vandt 1-0 er det hele ligegyldigt i returkampen set med danske fodboldbriller, men havde Benfica vundet torsdagens kamp, ville endnu en portugisiske sejr i returkampen betyde, at Danmark fik flere pladser i 2020.
En scoring til 1-0 i første halvleg af Bruno Petkovic på et straffespark forplumrede dog det hele for dansk fodbold, da der ikke blev scoret yderligere i opgøret.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.